LigbrændingensHistorieDanmark_1931

142 over sin Beskytter, Kurfyrst Frederik den Vises Grav i Wittenbergs Slotkirke 1526 indvarslede Lutlier en ny Gravskik, hvori Ligprædi­ kenen tog Velsignelsens Plads. Lu ther vilde, at der skulde prædikes »til Lov og Æ re for den frydelige Trosartikel: de dødes Opstan­ delse«;47) men hans Læres Forkyndere glemte næsten det evige Livs Forjættelse for den dødes forudgangne Jordeliv. Her i Nor­ den tog det over et Aarti at naa til en nogenledes fast luthersk Gravskik. Malmøs Reformator Peder Laurenssen er sig Bruddet med de ældre Ligfærdsskikke bevidst, naar han skildrer Begravel­ serne i Byen i 1520’erne saaledes: der synges nogle Salmer, præ ­ dikes noget af Skriften, de levende til Husvalelse og Paamindelse, siden uddeles der Almisser til de fattige — »dette er den Tjeneste, Vigilies og Sjælemesse, vi lade holde for vore døde. Vi befale og begære dennom i Guds Hænder, og at vi maa med Guds Naade og Hjælp findes med dennom og de med os i Himmerige.«48) Midt i 1530 erne naaede man i samme By til at bundfæ lde Skikkene i en virkelig Ritus af ren t luthersk Tilsnit,49) men Lands Skik blev den først med Kirkeordinansen af 1537. »Naar man er da kommet til Graven, saa lægger man Liget ned og kaster paa, imens maa Børnene synge med Folket: »Vi tro allesammen paa en Gud« og Nunc dimittis (o: »Med Glæde og Fred far jeg nu hen«) paa danske. Saa skal og Prædikanten (om han har Tid og er bedt derom) gøre en Formaning af Sanct Poul eller noget andet Sted i Skriften, til Folket med saadanne Ord: Kære Brødre og Søstre, efterdi vi høre og se etc. Og paa det sidste bede dennom alle at falde paa Knæ og bede Paternoster. At vi maa alle varhaftige blive udi Troen baade udi Liv og Død«,00) saa enkelt og værdigt gav Kirkeordinansen Jordefæstelsens Form. Men K irken gik selv et Skridt videre, da Nationalsynoden i Ant­ vorskov 154651) krævede Liget jordet straks efter, at det var ført til Graven. Ligprædikenen blev da henlagt til Gudstjenesten efter Begravelsen, men da kom den ogsaa til fuld Udfoldelse. I den nye Konges Tid fæstnedes Lutherdommens Gravskik i den Form, der blev gængs indtil Enevældens Reguleringer be