LigbrændingensHistorieDanmark_1931

141 og Dræk mellem Vogne og Heste, synderlig om Vintertid, og der­ over fare ilde, hvilket ikke tilbørligt er.«39) Med Lys i Hænderne førte Peblingene da an i det store Op­ bud til Dødens Æ re ; men de sørgende efterladte nøjedes ikke med saa lidt. Hvor det var muligt at udpønse end mere Pragt, den døde til Ære, de levende til Misundelse, blev det gjort. Højden naaedes med Vognens Indførelse i Ligtoget. En af de første Be­ gravelser af denne Art fandt Sted i København 1566; herom for­ tæller et Øjenvidne: »Blev salig Sidsel Niels Parsbjergs Lig be­ graven her i Byen idag, og fik en herlig Begravelse, og gik der fire Heste for Vognen, som Liget stod i, og var de alle fire brune, og var Hestene k læd t med sort Engelsk hart ad ner til Jorden«.40) I denne Tids Fruervogn med dens fire Hjørnestolper, Himmel og Omhæng møder vi Begyndelsen til de Ligvogne, som i vore Dage endnu er i Brug. Skikken synes at have bredt sig hastigt, idet For­ ordningen af 1576 betegner Brugen af Ligvogne med sort klædte Heste for som almindelig; mens Vognene fortsat fik Lov at køre deres triste Last, blev Brugen af det sorte engelske Klæde til Hestene forbudt.41) Ved Kirkegaardsmuren gjorde Ligtoget holdt, Følget sluttede op om den døde; var Liget kommet agende, løftedes Kisten ud af Vognen, som maatte blive holdende udenfor. Lnder Kirkeklok­ kens Kimen og Peblingenes Salmesang bares den døde ind til sit sidste Hvilested, ind over Kirkegaarden — og tre Gange rundt om Kirken. Treenigheden til Ære! saaledes tolkede Romerkirken4") denne Gravskik, hvori Troels-Lund43) gisner paa et Levn fra Oldtidens Solkult. Hedensk eller kristen i sin Rod — Skikken holdt sig dog til Midten af det 19. Aarhundrede;44) gjorde Kirken end Indsigelse,40) fulgte Skikken ligefuldt den døde til Kirkens Tærskel. Herinde under Kirkens Hvælvinger hvilede Aarhundredernes døde i deres viede Grave; men den nye Læres troende skulde stedes til Hvile uden Signen. Med sin Opstandelsesprædiken46)