LigbrændingensHistorieDanmark_1931

138 Adelens og de rige Borgeres Pragtsyge, og med Enevælden fik den nogenledes frit Løb. Medens den døde klædtes og lagdes i Kiste, gjordes Sørgehuset rede til den store Fest: Jordefæ rden, hvormed Livet tog Afsked med den døde; men i næsten hvert et Træk er den travle Færden omkring Dødslejet mere vendt mod Livet end mod Døden. Troels- Lunds rige Billede af disse Forberedelsers Karak ter viser Træk for Træk Bruddet med Middelalderens Syn paa Døden — intet drager dog Bruddet skarpere op end den lange Frist, man undte sig til Jordefærdens Forberedelse — det var denne Verdens Hæder, man søgte vundet for den døde ved at vente, ikke Dødens stille Fred. Det Slægtled, som gennemførte Reformationen, holdt paa hastig Begravelse, og de lavere Stænder holdt denne Skik i Hævd næ r ved et Aarhundrede; endnu 1578 krævede Københavns Ma­ gistrat, at in tet Lig maatte blive staaende over Jorden længere end en Nat,21) men et halvt Aarhundrede senere bød en Forord­ ning for Viborg af 1623: »Ingen, ihvo det er, maa gemme noget Lig længere inde end to Næ tter i det højeste.«22) Paa den Tid havde Adelen forlængst udfoldet hele sin Selvraadighed i dens vilkaarlige Forlængelse af Fristen. I Begyndelsen tog man med Lempe. Døgnfristen blev til fem Dage ved Rigshofmesteren Eske Billes Død i 1552 ;23) men næppe var Christian III død i 1559, og hans Jordefæ rd tog seks Uger,24) før Adelen spændte Kravet op. Den nye Konge fulgte villigt sin Adels Ønske, saaledes fast­ satte han sin Sekretær, Rigsraad Korfits Ulfelds Begravelse til fjorten Dage efter Dødsfaldet.25) H erlu f Trolles Lig ventede tre Uger, inden det stedtes til Ro paa Herlufsho lm ;26) men Højden naaede dog Kongens døde Marskalk, hvis Lig stod over Jorde i fire Maaneder.2') Med Føje siger Forordningen af 1576 derfor, at »deres Lig, som Gud den almægtigste fra denne forfængelige Verden lienkalder, ikke alene i lang Tid, som er undertiden et Fjerdingaar, og undertiden fast endnu længere, staar over Jorden ubegravet, hvilket og tit og ofte sker mod den dødes sidste Vilje,