LigbrændingensHistorieDanmark_1931

133 ning belanger, som gjøres paa Kirkegaarden med Gavntræer over de døde, skal aldeles aftages, og ingen efter denne Dag skal maa lade opføre saadan Bygning«,36) som om Udlandets »Lanternes des morts«37) ogsaa har bred t sig til vore Grave, omend i ændret Form — disse »Dødens Fyrtaarne« var fra det 11. Aarhundrede velkendte i Vesteuropa, hvor den evigt brændende Lampe i det 1 1 — 12 m høje Taarns Top varskoede den vejfarende om, at han nærmede sig en Kirkegaard — hvis nævnte Bjælkeværker har været af denne Karakter, und rer det ikke, at Reformationens Gen­ nemfører h a r fo rbud t sligt Papisteri, som dog ellers nok kunde være nødvendigt til Værn for Gravens Fred. Kirkens Plads i Byen Midte gjorde i mange Stæder Kirke- gaarden til Torvets Nabo; ofte sprængte da det travle Liv paa Torvet Skellet mellem levende og døde og gjorde Kirkegaarden til en Markedsplads, hvor Boder og Telte rejstes over Gravene.38) I en Tid, hvor K irkelivet gik saa tit i et med Dagliglivet, hvor de store Handelsstævner kædedes sammen med Kirkestævnerne, tog ingen Forargelse af dette Brug af den viede Jord; endog selve Kirkens Hus fyldtes af Markedslivets Uro — endnu i 1887 saas under Markederne i Slesvig By Domkirkens Korsgange stuvende fulde af Boder.39) E fter Reformationen gik man endog saa vidt, at det blev forbudt de markedssøgende Kræmmere at bygge Boder paa Ribe Gader, saa længe der var Plads nok paa Domkirkegaar- den.40) Selv paa Klostrenes Grund trængte Markederne ind; her rejstes Bod ved Bod paa Rad, byvis ordnet, indenfor Kirkegaards- muren; i 1489 fik de Viborg Borgere endog Brev paa deres Ret til Stadepladser paa Vestervig Kirkegaard.41) En Samklang med Stedets Hellighed var dog tilbage, naar der paa Landsbykirkegaarden i Sædinge paa Lolland holdtes Messe, inden Bønderne gik paa Markedet;42) men naar Boderne blev rejst paa Landsbykirkegaarden, hvor man tilmed lod Hestene græsse mellem Gravene,43) vidner det ikke om større Pietet blandt Bøn­ derne end hos Borgerne. De driftige Kræmmere brød endog Kirke­ helgen, idet de om Søndagen i Kirketiden bredte deres Varer ud