LigbrændingensHistorieDanmark_1931

132 fattigste, hvor Vorherre selv hjalp med. Her, bag den skærmende Kirkegaardsmur, lagdes Velsignelse i den kyndige Gartnerbroders Arbejde. Gud gav Vækst til de gule Paaskeliljer, de hvide Pinse­ liljer, Sankt Hans Dags Roserne. Han tændte efter Midsommer, naar Heden tog til og Dagene af, den skæreste af alle Liljer, den ranke, sølverhvide med Guld-Kneblen, Himmellængselens Klokke- blomst. Han lod, naar Morgendug og Aftendug mødtes, saa Græs­ sets K ind var altid vaad, frempible de pu rpu rrøde Kristi Blod- draaber. Og til Slut bredte Vorherres egen Haand Sneens hvide Alterdug over Gravene, naar Allesjæles Fest var inde, og Vinter­ messen læstes over Vaarens og Optandelsens uudgrundelige Hem­ melighed«.30) Men dette er en Digters Vision — den stemmer med, hvad vi mener at vide om Romerkirkens Røgt af sine Kirke- gaarde; men noget sikkert ved vi ikke om vor middelalderlige Kirkegaardsflora. Paa nogle af vore ældste K irkegaarde staar endnu ældgamle Ege, Aske eller Tjørne, der maa være plantet der i den katolske T id ; størst og sagtens ældst er Tjørnen paa Skamby Kirkegaard, efter Folkesagnet p lantet paa en Fællesgrav fra Lande- pesten »den sorte Død«s Tid i Midten af det 14. Aarhundrede;31) ellers kan vi kun slutte ud fra Reformationstidens Kirkegaards- syn,32) at der i den katolske Tid maa have været p lan tet adskillige Træer paa Kirkegaardene. Klosterkirkegaardenes »Urtegaarde« kan desuden, efter Undersøgelserne af K losterfloraen33) at dømme, næppe have staaet tilbage for Troels-Lunds Kirkegaardsbillede i Blomsterpragt. Kirkegaardens Flora h a r dog næppe været ene om at smykke de dødes Leje; i Middelalderens sidste A arhundreder h a r den sør­ gende Efterslægt begyndt at rejse sine enkle Trækors paa de kæres Grave.34) Fra det 1 2 . Aarhundrede har det desuden paa de fleste europæiske Kirkegaarde, derfor rimeligvis ogsaa paa vore, været Skik at rejse et »godt og velbygget« Kors i Kirkegaardens Midte, som skulde være Maalet for den K irkefolkets Procession, der hver Palmesøndag nedbad Paaskefreden over Gravene.35) Endelig synes det af en Forordning af 1594, hvori det hedder: »Hvad den Byg