LigbrændingensHistorieDanmark_1931

112

var den dødes rette Leje.49) Det var tillad t at føre Liget til dets Hjemsted,50) men da det under Korstogene blev Skik at koge Kødet fra den dødes Knogler for lettere at kunne føre den døde Korsfarers Lig hjem, skred K irken ind — Pave Bonifacius VIII forbød 1300 dette Barbari og truede Overtrædelser med Kirkens Band.51) Trods al Strid om Kirkens Magt og Ret over den døde stod dens Gravskik dog nogenledes fast; dens Ritus var ens over hele Kri­ stenheden — om Gravens Plads i eller ved K irken kunde der staa aarhundredlang Strid; men selve dens Anlæggelse fæstnede sig i Former, som, i det mindste i Norden, holdt sig i Aarhundreder, hvad enten Graven lagdes under Kirkegulvet eller under Kirke- gaardens Grønsvær. Medens senere Tiders K isteformer h a r vekslet stærkt, har Middelalderens Gravform ligget yderst fast, endog i Materialets Art. Mærkeligt nok synes Trækister at have været lidet brugt, uagtet Materialet maa have været det lettest tilgængelige i Middel­ alderens skovrige Norden. Hos Frankerne h a r Trækisterne — »off« eller »noff« — været saa almindelige, at de omtales i den sa- liske Lov,a2) og Gregor af Tours sukker over, at Dødeligheden i Cler- mont under den store Pest, som ramte Auvergne i 571, var saa stor, at man var nødt til at begrave ind til ti døde i samme Grav, fordi Træ- eller Stenkisterne slap op,53) Men he r i Norden synes Stenkisterne ganske at have fortrængt Trækisterne; mens Sten­ kisterne er fundet i Hundredevis, er Trækisterne yderst faa, endog langt færre end de fattiges Begravelser uden Kiste.54) Stenkisterne stammede fra Oldtidens hedenske Sarkofager, men var langt enklere i Form og Udsmykning; de ældste Former har været meget store; hele Ligskrin paa halvtredie Meters Længde — ved den Tid, Kristendommen naaede Norden, svandt Størrelsen dog ind til højst et Pa r Meter; tilmed smalnedes Kisten af mod Fodenden, samtidig med at der udsparredes et Rum til Hovedet. Denne Sydens gamle Skik kom med Kristendommens Sejr i Norden ind i Nordens Grave; her ha r den i det mindste været gængs siden