LigbrændingensHistorieDanmark_1931

109 det Kvinder fo rbud t at bære Ligbaaren. I det berømte Bayeux- Tapet fra 11. Aarh. er gengivet et saadant Ligtog: Kong Edward Confessors Jo rdefæ rd i 1066. Liget bæres, dækket af et Tæppe, paa en Baare af otte Mænd, medens de to Klerke kimer med smaa Klokker ( se B illede t). Tidlig om Morgenen førtes Liget da ind i Kirken til Sjæle­ messen, th i uden forudgaaende Messe maatte intet Lig jordes22) — til Gengæld maatte Messen læses hver Dag, undtagen Langfredag

Edward Confessors Jordefærd i 1066, gengivet paa Bayeuxtapetet. (E. Ekhoff: S :t Clemens Kyrka i Visby.)

og Paaskesøndag.23) Velsignet af Kirken førtes den døde derefter til Graven — den signede Grav. Indvielsen af Graven foretoges af Præsten med Vievand — til Fordrivelse af Dæmonerne; derimod synes Røgelsen kun at skulle modvirke Liglugten — enkelte Kirkelærere ophøjer tillige Røgelsen til et Symbol paa de troendes Forbøn og den dødes gode Gerninger.24) Forinden Liget sænkedes i Graven i sit Ligklæde det mærkelige Fund paa Kolding Graabrødre-Kirkegaard,20) hvor Ligene synes at have været jordet paa Ligbaaren, er formentlig en Undtagelse — havde man lagt glødende Trækul i Gravens Bund til Tegn paa, at dette Sted til evige Tider var unddraget Almen­ hedens Brug.26) Med Ansigtet mod Øst og i hvilende Stilling'7)