LigbrændingensHistorieDanmark_1931

108 Lægfolk til at ønske sig jordet i en Munkekutte, sagtens i Troen paa, at den hellige Dragt rensede Legemet for Synd; det mest kendte Eksempel paa dette fromme Ønske er Erik Plovpennings Brev af 1241.15) Et Paabud om Ligdragten stod fast: K irken forbød helst Ligenes Jordfæstelse i Dagligdragt, saaledes som det var blevet Skik i Italien .16) De verdsligt klædte Lig, der er fundet i danske Grave, har da ogsaa saa godt som alle været klædt i Højtidsklæder, saa- vidt Levnene af guldindvirkede Silkestoffer o. lign. tillader at

Et af de bedst bevarede, klædte Lig fra Middelalderen. Kvindegrav i Roskilde Domkirke. (Tegning. Nationalmuseet).

slutte sig til Ligdragtens Dele; det eneste fu ld t klædte Lig fra den tidlige Middelalder, der er fundet, er en Kvinde, jordet i Fest­ skrud (se B illedet).17) Tvættet og k læd t blev Liget lagt paa Baare for at føres bort fra Hjemmet under Bøn og Salmesang.18) Det var Skik at bolde Nattevagt over den døde; men i denne Skik brødes Hedenskab og Kristendom om hævdvundne Former, som laa K irken for næ r ved hedensk Gravskik — en af K irkens Mænd formanede derfor Gejstligheden til at skride ind mod »hedensk Sang og overtroisk Mumlen« ved Ligbaaren.19) Paa en aaben Baare, synligt for alles Blikke, førtes Liget til K irken og siden til Graven. Som Regel foregik Jordefærden saa tidligt som muligt, oftest paa Trediedagen efter Dødsfaldet; men ved fornemme Begravelser trak det tit længere ud .20) Den døde blev baaret til sit sidste Hvilested af sine Standsfæller,21) dog var