LigbrændingensHistorieDanmark_1931

105 paa en mærkelig, from Vis sammensmeltede hedensk med kristen Gravkult — og det er i deres Midte, vi første Gang møder den kristne Gravskiks Fuldbyrdelse: den viede Grav. Ved den hellige Radigundis Jordefæ rd spørger Gregor af Tours: Hvad skal vi gøre, hvis Stadens Biskop ikke kommer? Hvad om dette Sted, hvor den jordede skal hvile, ikke vorder viet paa hellig Vis?55) Velsignelsen af Graven er Bispens Ret, saa har det været Skik blandt kristne Franker! Om denne Signen er en gammel kristen Skik, ved vi ikke. Graven har været Hedning som Kristen hellig — men har den været indviet? Overleveringen fortæller intet sikkert herom, før vi ved denne Grav staar overfor dette Symbol paa Kirkens Magt til at løse og binde, som blev dens tunge Vaaben gennem Aar- hundreder. Frankerne, Sakserne og Angelsakserne kristnede Norden, Nord­ boerne tog deres Kirkes Gravskik i Arv; men den tog lang Tid om at sejre over Nordens gamle Gravskikke. Karl den Store havde tvangskristnet Sakserne og under Dødsstraf forbudt deres hedenske Oldtids Gravskik: Ligbrændingen50) — men Kristendommens Ud­ vikling hos os h a r været et Fredens Værk, dens Gravskiks Sejr ligesaa. I Aarhundreder ha r Kristendom og Hedenskab kæmpet om Nordboernes Sind, inden disse stemtes ind efter den nye Lære; vi ved intet om, hvorledes Gravskikkene har kæmpet, kan kun gisne, at Overgangen ha r været ganske jævn. »Den Harald, som vandt sig al Danmark og Norge og gjorde Danerne kristne«57) — Kong Harald I — har rejst Nordens første Kristusbillede, indhugget i den store Jellingesten, mellem sin hedenske Faders Gravhøj og sin kristne Moders Høj, tuet af Faderen. Haraids Skifte mellem hedensk og kristen Gravskik var Nordens Skifte, saavist som Knytlingesaga fortæller, at han var den første danske Konge, som lagdes i viet Jord.58) Dette Skifte møder os igen i vore Landsbykirkers Indskrifters Vak­ len mellem Odin og Kristus.59) Kan hænde vil nye Fund ved 8