LigbrændingensHistorieDanmark_1931

101 jødisk Oprindelse, men af K irken stemt ind efter græsk Metrik og paa græske Melodier.18) Jordefærden foregik en til tre Dage efter, ved særligt højtidelige Begravelser gik der en Uge imellem Døden og Begravelsen;19) i Gallien gjaldt det for særlig sømmeligt og ærefuldt, naar Begravelsen kunde foregaa saa hurtigt som muligt, for at Liget ikke skulde være gaaet i Forraadnelse, inden det blev jordet.20) Tiden for Jordefæ rden var i den senere Kejsertid blevet rykket frem til højlys Dag;21) Kejser Julian Apostata havde vel forbudt Begravelser ved Dagslys, for at Ligtogene ikke skulde for­ styrre Gudernes Dyrkelse,22) men efter hans Død faldt Forbuddet bort. Af Hensyn til de kristnes Gudstjeneste over den døde var det nødvendigt at føre Liget ind i Kirken om Dagen; trods Dagslyset fulgte man dog stadig Ligbaaren med blussende Fakler og tændte Lys, men disse havde nu kun symbolsk Betydning.23) Paa Slægtninges eller Venners Skuldre bares da Ligbaaren ind i den Kirke, under hvis Tag eller paa hvis Kirkegaard, den døde skulde begraves, for at den døde kunde være blandt Menigheden for sidste Gang. I Oldkirkens Dage havde de forfulgte kristne al­ drig forsømt at mindes den døde ved en Mindegudstjeneste over hans Grav, skulde den sejrende Kirke da ikke hilse den døde i Gudshuset, der var rejst over en særlig elsket død — en Helgen eller Martyr. Gregor af Tours fortæller, at Ligbaaren blev stillet paa tværs af Kirkeskibet parallelt med A lteret;24) men en anden gejstlig Forfatter ved dog at gøre Forskel paa de døde, idet han for­ tæller, at en præsteviets Lig blev stillet foran Alteret, mens Læg­ folks og Munkes maatte blive nede i Skibet.20) Bønnen for den døde, Takken for Guds Miskundhed mod ham, messes af Biskoppen — Klerkene svarer ud af den hellige Skrift: Forjættelsen om Opstandelsen og det evige Liv. Salmesangen toner gennem Kirken. Den dødes Navne forkyndes — de senere dødes føjes til: Menigheden maa ikke glemme at bede om Guds Naade for sig og sine. Biskoppen beder paa ny over den døde: Oh Gud! forlad ham hans Fejl, indlad ham i de helliges Samfund. For sidste