LigbrændingensHistorieDanmark_1931

99 Saa længe de kristne Menigheder havde været forfulgte, havde Graveren været Gravenes Vogter, følgelig en vigtig Tillidsmand; men med Sejren blev hans Embede en Byrde, idet han gjorde sig det yderst indbringende ved at tage store Gebyrer, ogsaa af de fat­ tige.5) Følgen blev, at dette Embede og disse Gebyrer maatte af-

® KÅlCApeiOCGNTAipiAZO.

Den hellige Cesarlons Jordefærd. Cesarion var Livlæge hos Kejserne Constans og Julian Apostata, døde 369. Miniature i et græsk Haandskrift fra 9. Aarh. (Efter P. Lacroix: Vie militaire et religieuse au rnoyen age). skaffes — men andre Misbrug traadte i Stedet. Fra det 4. Aarh. blev Gravene til Fals, og dette pinlige Forhold varede længe ved, trods Pave Gregor I ’s Indskriden ;6) endnu 619 melder en Indskrift om Købet af paagældende Grav.7) Det afgørende Skel mellem Oldkirken og dens sejrende Arvta­ ger laa dog i et langt væsentligere P lan: den sejrende Kirkes fjend­ ske Stilling til ikke-troendes Grave. Medens Oldkirkens kristne broderligt havde delt Gravpladserne med Hedningerne,8) vendte