LigbrændingensHistorieDanmark_1931

98 sens Dag, jordedes de kristne paa disse Gravpladser i Sten-, Træ­ eller Blykister, ofte i flere Skifter over hinanden — en Skik, som ligner jødisk og hedensk Brag. Den hele Gravplads var nøje ud- maalt og omsluttet af en Mur34) — saaledes var de første Kirke- gaarde blevet til. De kristne fulgte selvsagt Lovens Bud om at lægge Gravplad­ serne udenfor Byernes M ure;35) men de foretrak Katakombe­ gravstederne fremfor de aabenlyse Gravpladser for at undgaa Pon- tifexkollegiets Tilsyn,30) i dets Sted tog K irken Magten, gennem D iakonerne;37) snart kunde Pave Zephyrin sætte en Mand til Le­ der af alle Gravpladser38) — Guds Statholder paa Jorden herskede nu baade over levende og døde, hans blev Magten over den evige Fred. II. Den nye Gravskiks Komme. Den kæmpende Kirke blev den sejrende Kirke! Oldkirkens enkle, fromme Gravskik blev i det samme et magtfuldt Kirkens Dogme: i dens viede Jord skulde alle troende hvile — hvo, som formentes den Fred, havde forskertset den evige Salighed. I den Magt til at løse og binde, som K irken tog sig, blev Jordfæstelsen et tungt Led, i lige Grad et Tugtens Ris og et Kampens Vaaben. Endnu inden Kirkens Sejr var fuld og hel, begyndte den at skaffe sig sine egne Gravpladser, den ældste er Edessas fra 324.1) Oldkirkens Enfold og kristelige Lighed veg for en Skelnen mellem rig og fattig, som rakte ned i Graven. K irkefaderen Augustin min­ der vemodigt om Lignelsen om den fattige i Abrahams Skød;2) men Kirken vendte det døve Øre til og foretrak de Teologer, som vilde bevare Standsforskellen i Himmelen.3) De læge Trosfællers Om­ sorg for den døde maatte vige for K irkens; ved den hellige Ma- crinas Jordefærd traadte Lægmanden Gregor, som h id til havde ledet alt, tilbage, da Egnens Biskop kom til Stede, gav Tegn til Op­ brud og gav sine Klerke alle fornødne Paabud ,1) hans var Mag­ ten, og han vidste at bruge den.