LegaterOgStiftelser_1885

30

faldt Legatmassen. Portionen tildeltes J. P. Mangor, der var den nævnte Slægtning, som der procederedes med, efterat han havde indgaaet ny Forlovelse, og hans Hel­ bredstilstand havde forbedret sig saaledes,' at han blev antaget af Livrenteanstalten. Vib. Overr. Dom 10de Novbr. 1856 J. U. 1857 p. 72 (75). Tvist om Rettigheden til nogle Portioner af de i Grosserer Niels Brocks Testaments 4de Afdeling § 19 omhandlede til Randers Kjøbstad skjænkede Børnelegater. Antaget, at det nærmere Slægtskabsforhold ikke i alle Tilfælde kunde give ubetinget Fortrinsret, men at ogsaa andre Momenter saasom en højere Grad af Trang og Værdighed maatte komme i Betragtning samt at Bedøm­ melsen af disse Momenter alene kunde tilkomme Admini­ strationen for Legaterne. — Antaget, at medens Adgangen til at erholde de ommeldte Legater maa for de Børn, der have begge Forældre i Live, være knyttet til disses Stilling som Indvaanere i Randers, maa det derimod med Hensyn til fader- og moderløse Børn anses tilstrækkelig, at disse selv ved Legatets Uddeling ere komne i en med Ophold i Byen forbunden Stilling, dette anset tidligere statueret ved en H. R. D. af 25de Marts 1807. At et saadant forældreløst Barn var anbragt i Randers alene i den Hensigt at skaffe samme Adgang til Legatet, ikke taget i Betragtning ligesaa lidt som, at Barnet senere var anbragt i en anden By, idet det dog ikke var oplyst, at Opholdet i Randers ikke havde været bestemt til at være stadigt. H. R. D. 13de Marts 1867, der stadfæstede Vib. Overr. D. 25de April 1864, H. R. T. 1867—68 p. 25. U. f. R. 1867 p. 331. En Slægtning af en af Stifterne af det til Randers By legerede Brock-Bredalske Udstyrslegat, der i Henhold til Fundatsen paastod sig dette tillagt fremfor en anden