Lauritzrasmussen_1854-1929

51

lighed har baaret i mit Hjærte.« Nu mindedes man hende ved dette Monument,der var »rejst ved Medborgeres Bi* stand af taknemmelige A syb og Skolebørn«, — hende, som »selv barnløs blevdenkærligsteModer for fattige og forældre* løse Børn, saa længe hun levede«, og i en af Ta* lerne ved Afsløringen blev det fremhævet, at det danske Folk her for første Gang rej ste etMim desmærke for en Kvinde. Man har mod denne Dronningestatue indvendt, at Skikkelsen med den mæg* tige Krinoline virker overmaade massivt. Det er overhovedet vel værd at lægge Mærke til, hvor omhyggeligt man i Danmarks Hovedstad følger Rejsnin* gen af hver ny Statue og af andre Værker, der gaar ind som Led i Byens Udsmykning. Tit bliver det til en stor Debat, — undertiden er den saa stærk, at den griber Sim dene med voldsom Magt. Der var engang et Ugeblad, som skrev, at Spørgsmaalet om Monumenter ofte affødte en hæftig Diskussion, — kun om ét var der Enighed: at de skulde støbes hos Rasmussen. Aldrig er Stridens Bølger gaaet saa højt, som da det gjaldt Storkespringvandet paa Højbroplads. Fontænen var en Gave til Byen fra Foreningen til Ho* vedstadens Forskønnelse. Kunstmaler Edvard Petersen Carl Rasmussen.