Lauritzrasmussen_1854-1929

18

var Lauritz Rasmussen udsat for mange Farer, særlig i Un? garn, paa Grund af den Uro og Mistænksomhed, som den revolutionære Bevægelse medførte. Da man fandt russiske Papirer paa ham, den Fremmede, blev han lagt i Jern som Fange, skønt disse Papirer var fuldkomment ligegyldige. Flere Gange havde han, da man mistænkte ham for at være Spion, al mulig Udsigt til at blive skudt eller til at blive klynget op i en Galge, men med sin sindige danske Ro og ved sin personlige Uforfærdethed klarede han hver Gang saadan en farlig Situation. En Overgang var han i Bayern sysselsat med at udføre Inventariegenstande af Metal til katolske Kirker, og fra Efteraaret 1849 indtil Slutningen af Marts 1851 havde han i Wien Ansættelse ved den store bekendte Salmske Virk? somhed. Blandt de Arbejder, han forfærdigede her, var nogle kolossale »Kandelaberlygter«, der vandt megen Paa? skønnelse paa Verdensudstillingen i London. Lauritz Rasmussen forblev nu i Wien indtil Maj 1853. Hans sidste Mester her var Zinkstøber Gottschalch. En af hans Arbejdskammerater, Carl Turbain, blev senere Bron? cestøber i Wien, og hos ham har Lauritz Rasmussens Søn, nuværende Broncestøber Carl Rasmussen, arbejdet som Svend, da han i første Halvdel af 1880’erne var udenlands paa Professionens Vegne. — Efter at have været borte fra Hjemlandet i otte Aar og en Maaned ankom Lauritz Rasmussen fra den even? tyrlige Færd i det Fremmede til København Grundlovs? dag 1853. Anden?Dagen derefter, den 7. Juni, indfandt han sig hos Laugsoldermanden, Gørtlermester A. M. Mossin, og foreviste ham Vandrebogen til Paategning. Mossin bo? ede i Pilestræde og havde tidligere haft Butik paa Børsen. Lauritz Rasmussen vendte ikke hjem til behagelige Tik stande. En Uge efter hans Hjemkomst udbrød Koleraen,