Laniterkvarteret
alsidig Uddannelse Jeppe Smith havde faaet. Aaret efter begynd te han for sig selv, antog en Lærling, senere flere, og han havde efter fire Aars Arbejde 14 Lærlinge. I sin Fritid læste han meget, blandt andet medicinske Skrifter, og nu fik han Lyst til at blive Læge. Han raadførte sig med Præsten, som dog raadede ham fra det. Efter nogen Tids Forløb besluttede han sig alligevel til at sælge sit Værktøj og alt, hvad han ejede og drog saa til Aalborg Latinskole for at begynde som Skoledreng. Det gik meget godt i Skolen trods Aldersforskellen mellem ham og de andre Elever, men efter halvandet Aars Forløb havde han opbrugt sine Penge, og nu vilde han til København, hvor han tænkte sig, det vilde gaa hurtigere med at komme frem. Han fik et Anbefalingsbrev med til Professor Rottbøll, og 1781 tog han med en Skipper til Kø benhavn, han havde kun 29 Skilling i Lommen, da han naaede Hovedstaden. Fra sin Vært i Aalborg havde han et Brev med til samme Mands Broder, der var Værthusholder, og hos ham fik han foreløbig Ophold. Næste Dag gik han til Professor Rottbøll, som efter at have læst Brevet, i en barsk Tone brølede: »Han kan komme igen om fjorten Dage.« Ved at give en Styrmand, han boede sammen med, Undervisning og ved at pantsætte tre Skjor ter, slog Jeppe Smith sig igennem i de fjorten Dage, og saa gik han igen til Professor Rottbøll, som imidlertid ganske havde glemt ham. Jeppe Smith tog Mod til sig, fortalte hvem han var, hvad han vilde, og hvor daarligt han havde det, og saa sagde Rottbøll: »Han kan flytte sit Tøj hen til mig og saa kan han faa et Værelse og Middagsmad ved mit Bord.« Fra det Øjeblik af var Professoren en sand Velgører for Jeppe Smith. Han kom nu i Vor Frues latinske Skole. Efter to Aars flittig Læsning fik han Plads hos en Barber og Kirurgus ved Holmen, indtil han efter udstaaet Læretid tre Aar efter i 1786 selv fik Lærebrev som Kirurg og Bolig paa Fødselsstiftelsen. Her var han nu i to Aar, 84
Made with FlippingBook