Laniterkvarteret

om at ernære en Familie; dog turde jeg endnu ikke tænke paa at adressere mig til Nogen, saalænge anden Prioritet i mit Hus ej var betalt. Men hvor godt det end gik mig, begyndte jeg dog at savne Noget. Naar jeg ikke var i Selskab, blev jeg hypokondrisk og surseende, min Broder, som mærkede det, gjorde sig Umage for at hæmme det; de fleste Aftener var han ude, men naar han var hjemme, spillede han gjerne Skak med mig, og saa bad han oftere Venner til sig paa en Ret varm M a d .----------- Min Broder mindede mig om, at jeg burde opsøge mig en Kone. — — — Skærtorsdag 1777 gik jeg over Gaden til min Gjenbo Arkivarius Horn i Rentekammeret og sagde ham, hvem jeg var. Han kjendte mig ikke, men jeg fortalte ham, at mine Omstændigheder vare saaledes, at jeg kunde forsørge en Kone, hvilken jeg nu ønskede mig, men helst fra hans Hus. Dette fandt Manden ganske for­ underligt og forsikrede mig, at han dertil maatte give mig et be­ stemt Nej, da han stedse havde været bange for Handelsstanden, og da han kun havde den eneste Datter, var han saa meget mere forpligtet til at se paa hendes Vel, — skulde der ellers være no­ gen Ting han kunde tjene mig i, vilde han med Fornøjelse gjøre d e t .------------- Næste Aften, ved den Tid, jeg plejede at komme hjem, traf jeg hende alene og beklagede mig over, at mit Ærinde til hendes Fader havde faaet saa slemt et Udfald, men hun var af den Formening, at jeg skulde komme en Gang endnu; hun vilde imidlertid lægge sin Skilling i Lauget. Hendes Fader, sagde hun, var hjemme anden Paaskedag under Aftensang. Jeg adlød hendes Ord, og Kl. 2 Y 2 slet kom jeg; den skjælmske Tøs luk­ kede mig selv op og lo mig ud, fordi jeg var noget forknyt, imid­ lertid skød jeg Hjertet op i Livet, gik ind og fik baade Papa og Mama i Tale. Efter vel udrettet Ærinde, til hvilket jeg føjede en Bøn, om mit Bryllup maatte ske til førstkommende Michaéli, sagde Manden: »Ja, De har en dygtig Talsmand i Fie. Hendes 62