Laniterkvarteret

er som sagt det ældste, København kan opvise, og det har altsaa paa en mirakuløs Maade klaret sig gennem de store Ildebrande og Bombardementet, og det har tillige lykkelig undgaaet frem­ skridtsbegejstrede Menneskers Efterstræbelser, Huset er jo el­ lers gammelt og kønt nok til at vække slige Folks Fortørnelse. Paa Konsistoriehusets Mur er en Sandstenskartouch i Brusk­ barok, men tydeligt fornyet. Den bærer Christian den Femtes Monogram og i et Sandstensbaand til Siderne staar A N NO 1671. Over Indgangsdørene i Hjørnet ved Universitetsbygningen er et Skjold med Frederik den Sjettes Monogram. Her ved Konsisto­ riehusets østre Gavl er der to hvælvede Kældre, som i sin Tid blev benyttet som Fængsler. Det ene Fængsel var for Studenter, det andet for Universitetets Bønder og Tjenere. Dyrkøb Stedet har Navn efter et Værtshus, som siden ældgamle Tider var beliggende ved Hjørnet af Nørregade. En Del af Ejendom­ men sprang frem fra Façadeflugten, og dette Fremspring for­ svandt i Aaret 1699, dels fordi man ønskede, at gøre Bebyggel­ sen regelmæssig af Hensyn til Kirken og dels for at opnaa en tiltrængt Udvidelse af Kirkegaarden. Det var i Dyrkøb, Kapitlets Skole laa, og det var her, de første Universitetsforelæsninger blev holdt. I et af Nabohusene var det »Skotske Herberg«, og dette Sted blev Skuepladsen for et meget dramatisk Optrin, paa den Tid Christian den Anden førte Krig mod Sverige. Der var da en Mængde skotske Lejetropper forsamlet i København, og de kom meget hurtigt i Klammeri med deres tyske Kolleger. Da Skotterne var i Mindretal over for Tyskerne, blev de nødt til at 53

Made with