Laniterkvarteret

Lyset for sidenefter at blive nedgravet i Græsplænen uden for Gravkapellet, var der een, som især var mærkelig ved sin frem­ medartede Form. Oven paa Kistelaaget var der fastsømmet en stor Tinplade, og i Pladen var den Dødes Navn og Dødsdato indgraveret. Man læste Navnet Richard Cleasby. Denne vidt- berejste, overordentlig lærde Englænder var Sprogforsker, og han rejste her til Danmark for at studere det danske Sprog og de danske Folkeminder. Han havde endda lært sig Jydsk saa grun­ digt, at han fik Lyst til at opsøge Steen Steensen Blicher for at drøfte de lærde Sager med ham. Det var i Aaret 1839. Richard Cleasby har sikkert været velkommen i Spentrup Præstegaard, han kom jo som en sjælden Gæst fra den store Verden, og han og Blicher blev hurtigt Venner. Cleasby ejede et Gods i West- moreland, og didover inviterede han Blicher, som glad og tak­ nemmelig tog mod Indbydelsen i Tillid til, at Kongen af Danmark nok vilde hjælpe ham med et nødvendigt Rejsestipendium. Men Blicher blev skuffet. Han længtes saa inderligt efter at kunne foretage den Rejse, og derfor prøvede han med et Opraab til hele Danmarks Befolkning, trykt 1846 i Randers Avis, men der kom kun 50 Rigsdaler ind, og det forslog jo slet ikke. Stakkels Blicher, han havde dog glædet sig til at kunne hjembringe et stort og nyttigt Udbytte af en slig Studierejse. Cleasby gik imid­ lertid igang med at udarbejde en Engelsk-Islandsk Ordbog, og Studierne til Værket foretog han her i København, men her ind­ fangede Døden ham. Han fik Tyfus, og fra sin Bolig i Gothers- gade blev han bragt til Frederiks Hospital, hvor han døde 50 Aar gammel den 6. Oktober 1847. Samtidens Aviser synes ikke at have ofret den engelske Sprogforsker nogen Omtale ved hans Død. Blichers Begejstring over Bekendtskabet med »den ekstra­ ordinære Britte«, »Englands Rask«, gav han et smukt Udtryk i et Digt, som blev trykt i Randers A v is: 36