Laniterkvarteret

dring ved sine Kompositioner og sit eminente Orgelspil. 1805 blev han Organist ved Vor Frue Kirke, og da han døde, blev han afløst af I. P. E. Hartmann. Det erindres, at Weyses Liv fik sit højst romantiske Præg, fordi hans Kærlighed til den unge, smukke stolte Julie Tutein ikke førte til Ægteskab og anden huslig Lyk­ salighed. Han døde ugift. Busten er modelleret af V. Bissen, og det var Universitetet, som lod den opstille her ved Kirken 1863. Dog blev de fleste Penge tilvejebragt ved en Koncert, som Mu­ sikforeningen og Studenterforeningen foranstaltede 1859. Paa Soklen til den midterste af Busterne staar: JACOB PETER MYNSTER FØDT DEN 8 NOVEMBER 1775 DØD DEN 30 JANUAR 1854 Paa Soklens Sider er der fastgjort Broncerelieffer, mod Øst en Palmegren omvundet med et Sørgeflor, mod Vest en Bispestav, hvortil der er bundet en Laurbærkvist. Mynster var født i Køben­ havn, hvor han i sine yngre Aar fik Lægen F. L. Bang til Sted­ fader. 1834 blev han Biskop, og det var ham, der kronede Chri­ stian den Ottende i Frederiksborg Slotskirke 28. Juni 1840. Da Mynster døde, var det, at Martensen vilde gøre ham til et af de rette Sandhedsvidner, et Led i den hellige Kæde osv. Men saa rejste Kierkegaard sig som et Uvejr mod Martensen og Statskir­ ken og hele den officielle Kristendom. Mynster skal have været en meget veltalende Mand, og hans Ydres høje Værdighed kom­ mer jo tydeligt nok tilsyne i Busten, som er modelleret af Th. Stein. Monumentet blev afsløret 8. November 1875. 28

Made with