Laniterkvarteret

Grunde nok til at beklage os. Folketeatret paa Nørregade er og- saa en Kulturfaktor af stor Betydning for den hele By. Gamle Københavnere mindes altid med Taknemmelighed det hyggelige Teaters udmærkede Kunstnerstab og dets altid værdifulde Fore­ stillinger. Den gamle Scene har stadig dragende Magt, og Sæso­ nen igennem formaar den at fylde Tilskuernes Sjæl og Sind med Romantik og lyse Stemninger. »Vor Frue« er takket være Thor- valdsens Marmorfigurer nu en Valfartskirke for hele Verden, og for vor egen Nation har den høje, lyse, rummelige Tempelsal faaet en smuk og værdig Anvendelse hver Gang højtidelige Sørgefor­ samlinger og Ligbegængelser er blevet fejret. St. Petri Kirke er en ærværdig gammel Bygning, og dens solide gotiske Taarn bæ­ rer Byens allerskønneste Spir. I sine dybe Hvælvinger har Kir­ ken beredt en Masse Døde Soveplads og Hvilested til evige T i­ der, forudsat da at kommercielle Interesser ikke gør sig altfor stærkt gældende, for saa faar de stakkels Kister kun Lov til at blive staaende her en meget lille Tid i Forhold til Evigheden. Ret store Arealer af de her omhandlede Kvartérer er jo gamle Kirke- gaarde og Begravelsespladser. Det er mange Steder, at Jorden gemmer formuldede Rester af de Københavnere, som engang har befolket Husene i Vor Frue Sogn, og som har været fortroligt kendt med Bydelens Forhold, forinden Ildebrande og Bomber fik alting saa grundigt forandret. Tæt op til Vor Frue Kirkes Grundmure er der fra Tid til anden fundet murede Grave fra Kirkens allerældste Dage. De brune Benrade var alt, hvad der var blevet tilbage af Mennesker, som engang i et fjernt Aarhun- drede har været Indvaanere i Absalons By. Deres Navne vides ikke, deres Stand og Embede og Værdighed kendes ikke mere, og sikkert aldrig nogensinde vil det blive aabenbaret hvem de egentlig var, forinden de efter et Livs Foretagsomhed sluttelig blev muret inde i den snævre Kiste, alt medens Forkrænkelighe­ 175