Laniterkvarteret

Grundens Ejermand i Aaret 1678 var en Bødker, der hed Mor­ ten Hansen. Hans Skilt og Bomærke hugget i Kalksten er be­ varet op til vore Dage. Foruden Aarstallet viser Skiltet nogle Forbogstaver, en Passer og en Bødkerøkse, smukt arrangeret in­ den for en oval Bladkrans. Nr. 27 har Fagadefrise, fine skarpt modellerede Palmetter og Bægerblade. Nr. 29 og Nr. 31 har in­ gen Porte, idet hele Stueetagen er fornyet. Nr. 29 var for hun­ drede Aar siden en Gæstgivergaard, der hed »Kronen«. Nr. 33 bærer paa Fagaden Firmanavnet F. L. Smidth & Co. Her laa 1758 en stor Bryggergaard, som tilhørte Ole Mandix. Det var her Johannes Ewald og Arendse saa hinanden for første Gang, et Møde, der blev afgørende for Digterens Skæbne. Mandix var Arendses Stedfader, hun var dengang 15% Aar, Johannes Ewald 15. Her i den samme Gaard havde Rasmus Riber sin Hørkram­ handel, og her i samme Hus holdt Riber og Arendse Bryllup 11. Juli 1764. Nr. 37, Hjørnestedet til Vester Voldgade, hedder nu »Absalons Gaard«. Det var her omtrent den store Ildebrand opstod Onsdag den 20. Oktober om Aftenen mellem Klokken seks og otte. I Bymuseets Samlinger af Bygningsdele fra det gam­ le København findes ogsaa et Brændevinsbrænderskilt af Sand­ sten, og det er tillige en Mindetavle om Hovedstadens Brand. Tavlen har engang hørt til i det Hus, som Brændevinsbrænder Povl Povlsen Gjerløf syv Aar efter Ulykken byggede paa det Sted, hvor den Vaaning havde staaet, hvori Ilden var opkommet. Tavlen blev fundet, dengang man i 1902 gravede Grunden ud til Hotel Bristol, nu »Absalons Gaard«. Den store tunge Sten­ plade laa dybt nede i Jorden med sin glatte Bagside opad. Med et Slag af en Mukkert blev den knust i Stumper, der let kunde løftes og smides paa en Vogn sammen med Fyldjord. Pludselig opdagede en af Arbejdsmændene de udhuggede Billeder og Bog­ staver, og han samlede betænksomt alle Stumperne sammen og 162