Laniterkvarteret

værende Nr. 4 med Brændevinsskiltet over Porten. I Vinduerne i Tvedes Gaard oppe paa anden Sal fortæller Digteren: »saa jeg en lille Dreng, som snart blev mig en kjær Ven. V i begyndte med fra Vinduerne at vise hinanden vort Legetøj og blev saa snart bedt over til hinanden og kom tilsidst daglig sammen. Mat­ thias Bøving, saadan hed min nye Ven, førte mig sammen med Gaardens andre Drenge og deres Kammerater fra de nærmeste Huse, og derved kom jeg først rigtig i Gang med Drengelegene i fri Luft. V i havde nemlig ingen Legeplads ved Skolen, hvor man den Gang med Undtagelse af de faa Øjeblikke, der gaves os til at spise lidt Frokost, ikke kjendte til Frikvarterer. I vor egen Gaard havde jeg begyndt at spille Top og gaa paa Stylter, men i Tvedes rummelige Baggaard havde vi rigelig Plads til Tag­ fat, Fuglefænger og Saltebrød, og der slog vi Fastelavnsmandag Katten af Tønden og lavede lange Glidebaner og derfra kjørte vi om Vinteraftenerne, naar det var Sneføre, rundt i de nærmeste Gader i Slæde, idet vi skiftedes til at være Heste og Passagerer. Jeg erindrer, at vi Drenge en Eftermiddag ved Vinterens Slut­ ning gjorde en Spadseretur ud af Vesterport, og ad Stien langs med St. Jørgens Sø og Ladegaardsvejen kom til de Marker, som nu er det saakaldte Blaagaardskvartér. Her gav vi os til at lege Røvere. Der laa imidlertid imellem disse Marker og Ladegaards- aaen en bred vandfyldt Grøft, som vi i Legen stadig sprang over. Da skete det, at to af Drengene kom løbende hver fra sin Side og i deres Ivrighed paa én Gang sprang over Grøften lige imod hinanden, saa de stødte sammen og begge faldt i Vandet. Dette omtaler jeg nærmest, fordi det senere gav Stødet til Løjtnant v. Buddinges Historie om Slaget ved Sehested .------- I den Gaard, hvor vi boede i Teglgaardsstræde, gjorde jeg Be- kjendtskab med en Forfatter, som en Tid blev meget læst. Der var en Almueskole i Baghuset, hvori der dreves den saakaldte 158