Laniterkvarteret

Brandrør krydsede hverandre og susede ned paa alle Sider. Alle var i den frygteligste Angst og Forvirring. Huset, hvori vi boede var indrettet til lutter smaa Familier, og alene i Baghuset var sexten. De ilede alle ned ad Trapperne og tyede sammen i Gangen under Jamren, Graad og høje Klageskrig. De mest komiske Sce­ ner afvexlede med de sørgeligste. — Længere ud paa Aftenen faldt et stort Stykke af en i Luften springende Bombe ned i Gaar- den og knuste et lille Skur, hvori Værten havde et Svin staaende. Svinet satte forskrækket over Ruinerne, foer ud igennem Mel­ lemdøren til Gaden og rendte ad Fruekirke til. Midt under den frygtelige Bomberegn, som netop der faldt allerstærkest, løb Vær­ ten og hans Pige efter Svinet, fangede det, tog hver fat i et Øre paa det, førte det tilbage i Triumf, slæbte det op ad Trappen til første Sal og arresterede det der i Køkkenet til en aabentstaaen- de Lejlighed, som Beboerne allerede var løbet fra. De fleste af Mændene i Huset var paa Vagt ved Sprøjterne eller, som min Fader, hos deres Arbejdsherrer; den tæt sammenpakkede For­ samling i Gangen bestod derfor næsten ganske af Fruentimmere og Børn. Een jamrede for sin Mand, en Anden græd for sin Fa­ der; nogle søgte at finde paa Midler til at sætte sig i Sikkerhed imod Bomberne; Andre tænkte paa at redde deres Ejendom; nogle omfavnede og kyssede hverandre, Andre bandede Engelsk- mændene, og atter Andre raabte fortvivlede, at den sidste Time var kommen: Alle hvinede de af og til imellem hverandre, naar de troede at høre en Bombe slaa ned, og anraabte Gud om Frelse fra denne uden Ophør flammende og buldrende Ødelæggelse, som Ingen saa Vej til at slippe ud af. Døren til Bagstuen, der var ligeoverfor den, hvori vi boede, stod aaben paa vid Væg; efter- haanden tyede Koner og Børn fra Gangen ind til »Tømmer­ svendskonen«, saa at hendes lille Stue og Køkkenet snart blev propfulde af Jamrende, som søgte at mane Bomberne bort ved 151