Laniterkvarteret

kønne Dør ved Siden af Regensens Port mod St. Kannikestræde. Henimod Aar 1750 blev Dørhammeren som en almindelig Ind­ retning afløst af en Malmklokke ophængt inde i Gaarden, men dirigeret af et Haandtræk ude fra Gaden. Der er endnu adskil­ lige saadanne Alarmklokker, som har faaet Lov til at blive paa deres Plads i gamle Gaarde; man ser dem højt oppe paa Muren, hvor de er fastgjort paa en stor Spiralfjeder, der kan sættes i Bevægelse ved Træk i en Staaltraad ført gennem hele Gadegangen og ud gennem Muren ved Siden af Gadedøren. Fra først af blev Staaltraaden ført ud til Facaden oppe i Højde med Gadegangens Loft, en Vippemekanisme gav saa Forbindelse med en lang, lod­ ret Trækstang. Det var et Arrangement, der kunde stille Klejn­ smedene fine Opgaver, thi baade Trækstangen og Beslaget for­ oven, det der styrede Vippemekanismen, skulde jo være ud­ arbejdet i vilter Rokoko eller i stilfærdig Empire, alt efter Tidens herskende Stil og Mode. Omkring ved Aaret 1800 forandrede man Systemet saaledes, at Staaltraaden fra Klokken gennem to Vippemekanismer inde i Gadegangen kunde strammes ved et Ryk i en Trækstang, der i bekvem Rækkehøjde laa vandret gen­ nem Fa?ademuren. A f det førstnævnte System er der et temmelig mishandlet Eksemplar tilbage i St. Pederstræde Nr. 29, det andet System er repræsenteret i Peder Hvitfeldts Stræde Nr. 1 og i Skindergade Nr. 34 med fine Eksemplarer. Udenfor det her omhandlede Kvarter er der mange smukke, velbevarede Klokke­ træk af begge de nævnte Typer. Omkring ved 1830 begyndte man at foretrække de skaalformede Beslag, der omslutter Træk­ stangens Knap og giver Plads for Haandens Greb omkring den. Hele Indretningen fik hermed et helt nyt Udseende, idet nemlig alt det synlige Metal var af Malm, som saa naturligvis skulde holdes blankt og skinnende, det er den Slags Klokketræk, der er saare almindelige i det gamle København, og der er mange for­ 15