Laniterkvarteret

skar vore Penne, som vi skulde bruge i Skolen, næsten lige op til Fjeren, og jeg har adskillige Gange, naar min var bleven hel umulig, skaaret mig en Pen af en Pind, jeg tog i Brændekassen. Men i den sidste Maaned, jeg gik i Skole, fik jeg min første Staalpen som Hilsen fra den ny Tid. Og jeg maa endnu omtale en betydelig Lettelse, som det daglige Liv fik i mine første Stu- denteraar ved den hurtige Maade, hvorpaa man nu kunde skaffe sig Ild. Siden jeg begyndte at ryge Tobak, havde jeg altid et lille Fyrtøj med Staal, Sten og Svamp for at faa Piben tændt, og skulde man tænde Lys, maatte man til den brændende Svamp stikke en Pind dyppet i Svovl for at faa Flamme. Men nu arbej­ dede de kemiske Svovlstikker sig hurtigt frem og sparede næ­ sten alle megen Tid og Ulejlighed. Ogsaa med Oplysningen i Værelserne skete der en stor Forandring; i hele min Barndom havde vi altid brændt Tællelys og til Stads Voxlys, nu kom Stea­ rin- og Margarinlysene og saa Lamperne i altid fuldkomnere Skikkelse.« Nr. 34, »Soldins Stiftelse«. Her laa i Middelalderen Domskolen eller Vor Frue Skole. Under Branden 1728 blev den aldeles øde­ lagt, men allerede 1731 var den blevet genopført og havde som hidtil Façade mod Dyrkøb. Bombardementet 1807 ødelagde den igen, og efter at Undervisningen en tidlang var fortsat andre Ste­ der, blev en ny Bygning opført og indviet 1816, det er den, der ligger i Fiolstræde ud for Kirkens Kor, og ved Indflytningen her fik -Skolen sit nuværende Navn. Soldins Stiftelse er oprettet den 11. Januar 1845 af Hanne Soldin, født Ruben, Enke efter Bog­ handler Salomon Soldin, der døde 1837. Stiftelsen begyndte sin Virksomhed 1854 i Bygningen her, som er opført efter Tegning af C. F. Hansen i Aaret 1815. Ved Siden af den høje pompøse Indgangsport er der et nydeligt Klokketræksbeslag af Smedejern. Nr. 44 har Façadefrise, en indviklet, dobbeltlinjet Meander. 142