Laniterkvarteret
Om Jonas Hallgrimsson findes der vist ingen let tilgængelige Oplysninger paa Dansk. Men i Studenterforeningen i Reykjavik holdt Forfatteren J. Olafsson en Mindetale den 11. Marts 1900, og det væsentlige Indhold af denne Tale kan gengives saaledes. Talen indledes med Skildringen af en frisk Foraarsdag, hvor alt spirer, Duggen ligger perlende, alt er saa yndigt. En saadan Vaar- dag oplever ikke blot det enkelte Menneske, men ogsaa et helt Folk. Jonas Hallgrimsson er et saadant Vaarbrud for det islandske Folk. Han blev født den 16. November 1807. Da han kom til Uni versitetet, mødte han Mændene, der var paavirket af Begiven hederne omkring den franske Julirevolution med dens Brus af Frihedsbegejstring. Han paavirkes stærkt af Romantikken, der byder Digterne at søge tilbage til Oldtid og Middelalder. Som lyrisk Digter er han Fader til hele den nyere Digtning i Island. Det er ikke saa meget ved sindrigt Indhold som ved en ren og skøn Form han virker som Digtningens Fornyer, og det er derfor han ikke rigtigt vurderes efter Fortjeneste og værdsættes af U d lændinge, man skal være Islænder og helst en god Islænder for ret at vurdere ham. Han hører desuden til de Digtere, der ikke lader sig oversætte uden at noget af Skønheden gaar tabt, heri minder han om Edgar Poe, der ogsaa kan sige de enkleste Ting paa den skønneste Maade i den mest fuldendte Form. Jonas Hall grimsson er den første islandske Digter, der er sig Kravet om Sprogets Form og Musik bevidst, og i sin store Kærlighed til Modersmaalet, sin brændende Kærlighed til Ætten, det vil sige den islandske, er han det store Forbillede. Nr. 24. I Pakhuset, der er Ejendommens Baghus, er der i Muren lige for Porten indsat en lille, firkantet Stenplade med en Indskrift og Aarstallet 1683. Det er ganske sikkert en meget beske den Gravsten, der ved et Tilfælde er havnet her, og som saa har faaet den mærkelige Funktion at skulle pynte paa et Pakhus. 136
Made with FlippingBook