LærebogOmFæstningsanlægeneDanmark_1911

Fodfolk. Officielt dansk betegnelse for "infanteri" i tiden mellem 1867 og 1960 og synonymt med sidste ord. Altså tilfods kæmpende og (op til vore dage) til fods marcherende enheder af en hær specielt uddannet til at trænge ind i fjentlige stillinger, nedkæmpe alt levende og holde erobret grund besat og forsvaret. Forhug. Passivt hindringsbælte bestående af fællede træer eller store grene, hvis yderste grenspidser er tilspidsede og anbragt som et tæt krat med spidserne mod fjenden. Tørrer og knækker re­ lativt hurtigt og har således kun midlertidig spærreværdi. Flanke. Den del af et voldsystem eller et fortlegeme, der har front vinkelret på hovedfrontlinie og strube og som vender mod si­ den. Betegner også de yderste dele af en troppelinie i terrainet, til en hvis grad synonymt med "fløj". Flankering. Bestrygning med ild afgivet fra et flankepunkt på langs med ("hen foran) egen forsvars linie, vinkeltret på fjendens angrebsretning. (Se "kaponiere"). Forstærkningsarbejder. Sådanne armeringsforanstaltninger, der indgår i fæstningslinies eller et fæstningsværks klargøring til krig, og som især drejer sig om anlæg af supplerende skyttehuller og grave, afstivning af jordprofiler, forøgelse af nedgravede rums beskyttelse mod nedslag, trækning af hindringsbælter, fæld­ ning af vegetation, udskæring af banketter (s.d.). Fors tærkningsenheder (batailloner, batterier, kompagnier, o.s.v.). De m.h.t. uddannelse, enkadrering og bevæbning svageste led af de efter danske hærordninger opstillede styrker, der ved mobilise­ ring skal dannes af de ældste genindkaldte årgange. I henhold til hærlovene af 1867» I880, 189^ var betegnelsen "Forstærkningsoffi­ cer" identisk med, hvad man i dag betegner og også før havde be­ tegnet som "reserveofficer" m.v. Fort. Et lukket fæstningsværk, normalt ikke større end det kai^L kommanderes af een chef, med en bestykning (s.d.) der tillader ildafgivelse til alle sider og en konstruktion, der tåles beskyd­ ning fra alle verdenshjørner. Et forts artilleri (bestykning) vil ofte være opdelt i forskellige batterier, hver under sin ild­ leder og hvert med sit hovedskudopgave. Fra l8oo-tallets midte karakteriseredes fortkonstruktionerne gennem anvendelse af ( j e r n ­ beton til bombesikre rum for besætning, ammunition og tekniske in­ stallationer, samt ved at blive søgt konstrueret "stormfri". Den­ ne betegnelse, der mere gav udtryk for håb og ønsker end vished, anvendtes, når fortets passive hindringsbælter, våde eller stej­ le, tørre grave, hhv. pigtrådshegn og jerngitre, mure og/eller pallisader kunne bestryges og belyses fra kaponierer (s.d.) ind­ bygget i fortets escarpe, strube eller kontresscarpe (s.d.). I I800 tallets slutning karakteriseredes fortkonstruktionerne ved anvendelsen af panserkonstruktioner til beskyttelse af fortbe­ stykningen og projektørerne, målestationer og observationsstader. Forter kunne være udformet til såvel artilleri- som til både artilleri- og infanteriforsvar.