LærebogOmFæstningsanlægeneDanmark_1911

Batardeau. Er en smal betonstøbt dæmning i en fæstningsgrav med vand for at holde dette på plads og i passende dybde, hvad ter- rainet ellers kan udelukke på grund af forskellige højdekurver i det område,graven gennemløber. Batardeauet kommer således til at inddele en fæstningsgrav i en række bassiner, men vil altid kunne virke som en slags dæmninger over graven, hvorfor særlige forholdsregler må træffes mod, at de kan benyttes af fjenden. Batteri. I fæstningssproget et, normalet mindre, værk, hvis ar­ tilleri kun har een hovedskudretning eller i et større fort en del af dets artilleri med en bestemt, begrænset, skudopgave (se "fort") - eller på en enceinte. Batteriet vil altid være under samme ildleder og dets piecer (2-8 stk.) have samme målområde. I feltartilleriet bruges batteribetegnelsen uafhængig af noget fortifikatorisk begreb om den samling piecer, der marcherer og kæmper samlet under een mands kommando, hvorved paralleliteten mellem feltartilleribatteriet og infanterikompagniet bliver åbenbar. Dette afleder igen betegnelsen "batteri" som dækkende over en afgrænset personelenhed = kompagniet. I Luftværnsartil­ leriet er forholdene nærmest som i fæstningsartilleriet. Bestykning. Et fæstningsværks udrustning med artilleripiecer. Berme. Den på en fæstningsvolds yderside (mod graven eller fjen­ den vendende) anlagte "adsats" som følger hele volden og kan være anlagt i forskellig højde; hvis der kun findes en, da normalt helt nede ved den våde gravs spejl. Den skal forhindre at jord under beskydning styrter ned i graven og fylder denne op, så den letter fjendens overgang. Borch & Henrichsen. Tysk fæstnings-materiel-firma. Brigade. Hærenhed med mange betydninger primært afhg. af hvilken våbenartsbetegnelse, der knyttes til den ("Infanteri"-, "Panser"- o.s.v.). Har gennem historien, også i Danmark, fundet størst anvendelse i sammenhængen "infanteri"-Brigade, så ofte, at har man ikke udtrykkeligt anført noget andet, har der været tale om en så­ dan. Den er sædvanligvis sammensat af k-6 af hinanden historisk og udskrivningsmæssigt uafhængige enheder (bataljoner) og er gen­ nem tildeling af alle former for hjælpevåben og faglige myndig­ heder tilsikret en vis selvstændighed i taktisk henseende. Briga­ den er således i modsætning til "regimentet" en ren taktisk forma­ tion. Men ordet bruges i andre sammenhæng, man taler f. eks. i pionertropperne om "pigtråds-brigade" og lign., hvormed menes små arbejdssjak på 2-6 mand. I udlandet ser man foruden disse anven­ delser oftest "brigaden" brugt i poetisk, sværmerisk eller fag­ ligt afgrænset sammenhæng, jfr. engelske: Fire Brigade = Brand­ værnskorps, Costal Brigade = Kystartilleri, Boys Brigade = Frivil­ ligt Drenge Forbund, o.s.v. Brisk. Det faste underlag af beton eller tømmer, hvorpå (et fæst­ ningsværks) artilleripiecer er opstillet.

III.