LærebogOmFæstningsanlægeneDanmark_1911

se med 89 kanoner på Prøvestenen og nogle blokskibe og stykpram­ me med ial 166 kanoner forhindrede den store engelske flåde i at deltage i bombardementet på København ved et angreb østfra, og et forsøg på med de mindre skibe at foretage et angreb gennem Svane- møllebugten blev afvist af den flydende defensión. Efter krigen hengik der omtrent lo år, inden arbejdet genoptoges, og først i 1827 var både den indre og den ydre beklædningsmur på Trekroner opførte. Aret efter solgtes vragene af Prøvesten, uden at der gjordes noget for at erstatte dem, og i de følgende 3 o år, skete der intet for at forbedre forholdene, udover at Trekroner fik en ny bestykning og at der her udførtes forstærkningsarbejder. Defensionskommissionen fik i 1846 ordre til at komme med nye for­ slag, men krigen afbrød forhandlingerne, og først i I 85 I fik in­ geniørkorpset ordre til på foranledning af den den 3 / 5 1851 ned­ satte forsvarskommission at udarbejde forslag til værker, der kun­ ne sikre København mod bombardement fra søsiden. Det udarbejdede forslag approberedes af defensionskommissionen og ved lov om sø­ befæstningen af 3 l / 3 I 858 vedtoges det, at der i løbet af 12 år skulle anlægges 4 nye kasematterede forter, nemlig et fort på Stubben, et nordligt og et sydligt mellemfort og et fort på Prø­ vesten, samt at Trekroner og Lynetten skulle- forsynes med skyts- kasematter, ialt til beløb 7.600.000 kr. Ingeniørkorpset havde dog gjort opmærksom på, at de anlæg, som lå på Amagers landgrund, ikke kunne sikre mod bombardement, men egentlig skullde være skudte frem inctil ca. 15oo m foran Christianshavns vold, hvorved de ville være komme midt ud i Kongedybet, og at det kun var af bekostningshensyn, at de ikke var foreslået anbragt på Middel­ grunden. I 1859 begyndtes arbejdet på Prøvesten, i I 860 på det sydlige mel- melfort, i I 863 udvidelsen af Lynetten og i 1864 forstærkningen af Trekroner. Arbejdet blev dog ikke udført i overensstemmelse med forslaget på grund af de store forandringer, der netop i denne periode fandt sted ved skysets og skibenes konstruktion. En den 6/ 6 I 860 nedsat kommission af officerer af hær og flåde foreslog i sin betænkning af 22/12 I 860 at anlægge et fort på Middelgrun­ den og for at opnå midler hertil bl.a. at udelade det nordlige mellemfort og fortet på Stubben. Ministeriet approberede straks indskrænkningerne, men ville af hensyn til den stærke udvikling af skyts- og skibskonstruktionerne ikke gå med til at anlægge for­ tet på Middelgrunden. I foråret 1868 var arbejderne afsluttede, Trekroner havde et kasematbatteri på 13 kanoner foruden 58 på dækket, og Prøvesten et på 30 foruden 26 på dækket, mellemfortet (l 6 kanoner) og Lynetten (28 kanoner) var derimod åbne batterier, desuden fandtes et provisorisk batteri ved Ny Kalkbrænderi og det gamle Strickers batteri var sat i stand. Ialt var der til disse arbejder medgået ca. 3 y mill. kr. eller kun halvdelen af, hvad der var bevilget. Blandt de forandringer, der fandt sted under udførelse, skal op­ mærksomheden særlig henledes på, at der på forslag af daværende kaptajn senere general Ernst blev anvendt betonblokke til indram­ ning af fundamenterne i stedet for, som oprindelig påtænkt, pæ­ lebolværker, der ville være stærkt udsatte for at blive ødelagte af pæleorme. Da blokkene under transporten viste sig meget mod­ standsdygtige, afholdes i årene 1859-6 o skydeforsøg på Amager Fælles mod betonkonstruktioner. Disse faldt heldigt ud for be