LærebogOmFæstningsanlægeneDanmark_1911
ske pantertårne til maskinskyts. Linien var forsynet med skudsik re rum for 1 1 2 o mand. Fortet ved Skjeldgaarde dannede en flad sekskant med en 12-18’ (4-6 in) høj vold og en foranliggende våd grav samt standplads for lo stk. 12 cm kanoner. Ildlinielængden var ialt 154-5 1 (ca. 482 m) og besætningen ■§• kompagni fodfolk og 118 mand artilleri. Fortet ved Maglebylille var omtrent som det foregående, men be stemt til 12 stk. 12 cm kanoner. Værkerne ved Brøndbyvester, på Tinghøjplateauet og på Længstehøj var stærke, femsidede redouter med banket for fodfolk og med lo stk. lettere skyts. En i struben lagt skudsikker kasematbygning for 6 o mand fodfolk og 6 o artillerister samt nogle mindre ammunitionsmaga siner skulle opføres permanent, medens jordarbejdet påregnedes ud ført som øvelsesarbejde for garnisonen. Således så i store træk det forslag ud, som, hvis det var blevet ført ud i livet, ville have bragt København en tidssvarende fæst ning. Regeringen så sig imidlertid ikke i stand hertil, og gennem årene 1886-1894 gennemførtes, under navn af "Styrkelse af en even tuel Feltbefæstning om København samt af Københavns Søbefæstning" kun den del af forslaget, som i øjeblikket (l91l) udgør Københavns befæstning. Ialt udgaves der til landbefæstningen i årene 1835-1894 gennem statskassen på de foreløbige finanslove 17.99o.646 kr. 55 øre og til søbefæstningen 17-543 -683 kr. 76 øre, eller ialt: 35.534.33o kr. 31 øre. Fra 1895 og indtil dato har der været bevilget ca. 50 . 000 kroner årligt til fæstningens administration og vedligeholdelse, men ved lov om befæstningsanlæg af 3 o / 9 19 o 9 er det fastslået, at landbe fæstningen skal desarmeres i året 1922 inden den 3 1 - marts og der efter (med undtagelse af Garderhøjfortet) overgå til Finansministe riet .
Made with FlippingBook