LærebogOmFæstningsanlægeneDanmark_1911

gravslinier. Ligeledes udgravedes mangfoldige dels betonnerede, dels tømmer- afstivede rum - de første til sanitetstjenesten, de sidste især til voldens infanteribesætning. Einceintesporet blev trukket nordpå fra Pkt. 16, og til­ slutning til Frederikssundsbanen etableredes, ligesom Batteritoget udbyggedes og forberedtes anvendt på jernbanerne i Københavns omegn. På sydfronten, hvor forterne ved Dragør og Kongelunden først blev færdige i 1915 og 1916, mens Rigård Batteri ikke kom til udførelse, blev der straks i august trukket en skyttegravslinie tværs over øen syd om St. Magleby. Så snart de to kystværker var færdige, blev der bygget en skyttegravs-skanselinie langs kysten mellem de to værker, hvis nærforsvar derved kendeligt sikrede, medens en landgang på Amager straks kunne imødegås fra selve strandkanten. Amagerforsvaret (sydfronten) styrkedes yderligere ved, at der opførtes to bat­ terier - Nordre Skovbatteri og Søndre Skovbatteri i Kongelundens Vestkant, hvor bl.a. Kryderen "Valkyrien"s 2 afmonterede 21 cm kanoner blev anvendt med hoved­ skudretning mod vest for at hindre indtrængen i Køgebugts nordlige afsnit til enfilering af Tunestillingen mellem Roskilde Fjord og Køgebugt. Disse to kanoner ses omtalt i nærværende lærebog som planlagt opstillet i Vejrø Fort, der ikke kom til udførelse. - Kystbefæstnings-planens Skæbne - Den sjællandske kystbefæstningsplan nåede nemlig ikke at blive fuldført, skønt den længe havde været forberedt, og planerne var afklaret mellem Hæren og Flå­ den - det var det første værn, der skulle levere støtte til det sidste, og det krævede vidtløftige debatter som så ofte før og siden i en lidt hjertelig ånd. Men arbejderne kom sent i gang trods truslen om den europæiske krig - og intet var faktisk færdigt endsige kampklart, da krigen brød ud. Med møje lykkedes det at få Masnedø Fort og Hårbølle Batteri færdigt, men Borgsted hejste først kommando i 1917, og Vejrø- og Helholm værkernes kom slet ikke til udførelse. Dyrtid og "udskudte" bevillinger satte sit triste præg på den del af historien. Lynæs Fort hejste heller ikke kommando før 1916 - efter heftige stridigheder mellem Hær og Flåde. Mosede Batteri samme år. Sidstnævnte værk fik en i loven ikke forudset betydning, idet det ikke alene kom til at danne "fremskudt fort" til forsinkelse eller hindring af en (overrumplende) landgang rettet sydfra mod København, men tillige som fløj fort for den i 1915-16 etablerede "Tunestillingen". Denne stilling var en feltbefæstet linie - skyttegrave med betonnerede maskinge­ værstillinger - der blev trukket fra Roskilde Fjord, øst om Roskilde, syd på vest om landsbyen Tune og derpå i sydøstlig retning og Karlslunde til Mosede Strand. Tunestillingen skulle "ved mobilisering" (som det så frejdigt hed med datidens udtryksmåde, der næsten garanterede tilstrækkelig med tid og rum til utallige forsvarsforberedelser) suppleres med en forlængelse langs Roskildefjord helt op til Isefjordens indløb. Derved blev hele Nordsjælland gjort til en befæstet lejr med København som en indre "hård kerne". Alt dette var ikke forudset i den lov, der skabte de sjællandske befæstningssystem i 1909, men var tanker, der udvikledes i takt med den politiske og militære situation i 1914-1915, og som bl.a. stærkt understregede den pigtrådsbeskyttede feltbefæstnings fantasti­ ske uigennemtrængelighed. Nærmere enkeltheder om den sjællandske kystbefæstning kan studeres i "Krigshisto­ risk Tidsskrift" Nr. 1/1966. Mens der allerede er nævnt de værker,der var forudsat i loven, men som ikke kom til udførelse, blev der i 1916/17bygget etpermanent batteri, som til gen­ gæld ingen havde tænkt på, da loven udformedes. Det drejede sig om "Spodsbjerg XV.