LærebogOmFæstningsanlægeneDanmark_1911

spidst afklippede trådstumper, hvorved der opnåedes en tråd, som ikke umiddelbart kunne passeres af mennesker ved at disse klemte sig under eller skrævede over trådene. Blev de sat op i brede bælter over træ- eller jernpæle med et tæt mønster, kunne passage kun ske efter at der var klippet vej gennem sådanne hegn med sær­ lige pigtrådssaxe. Et sådan rydningsarbejde var ugørligt under fjendtlig ild, og da hegnene viste sig utroligt modstandsdygtige overfor selv den heftigste artilleribeskydning, bidrog de under 1. verdernskrig på afgørende måde til "de stivnede fronter"s krig i Belgien og Frankrig i 191^-18. Først ved de larvefodsbevægede kampvognes fuldkommengørelse ved krigens slutning lykkedes det at finde et middel til at eliminere pigtrådshegnenes spærreværdi. Men de brugtes stadig i 2 . verdenskrig til umiddelbar sikring af visse snævre objekter mod raids af faldskærmsfolk og kamppatrul­ jer mod lydløst udførte overfald. Oprindeligt fik man øje for deres værdi under den russisk-japanske krig 19o^-19o5, indtil da brugte man - bl.a. ved de københavnske værker - hybentjørn som passivt hindringsbeplantning på voldskråninger m.v. Man reduce­ rede under 1. verdenskrig afstanden mellem piggene så meget, at man, i modsætning til gængse endnu som kvæg-pigtråd anvendte type, ikke kunne gribe om tråde under forsøg på en forcering af hegnet. Det skyldtes i væsentlig grad, "Forsvarsindsamlingen af 1913"» at der til Københavns fæstningsfronter fandtes tilstrækkeligt med pig­ tråd ved fæstningens klargørelse i 191^. R. Raserende (skudbane), ild). Betegner den kuglebane (projektilets vej mod målet), der på intet sted overstiger "mandshøjde" (l8o cm) hvorved tropper, der er tættere inde mod de skydende end den af­ stand, den almindelige ildafgivelse finder sted på, ikke kan rammes af skuddene. Jo bedre våben og ammunition er, jo længere raserende bane har dets projektiler, jo svagere det er, jo mere må mundingen hæves for projektilet kan nå ud på rimelig afstand, og jo ufarlige­ re bliver det på mellemafstandene. Redan. En kort fremspringende udbygning på en ellers lige fæst+ ningsvold, formet som en ligebenet vinkel med toppunkt ud mod fjen­ den . Reduit. Et mindre, ofte feltbefæstningsværk med to facer, to kor­ te flanker og en strube, beregnet til forsvar af infanteri med ild­ afgivelse til alle sider. Normalt forsynet med kasemat eller bom­ besikre rum til besætningen. Rekylgevær. Betegnede i dansk militær terminologi fra 1893 til 1 9 ^ 6 et let maskingevær, baseret på "tilbageløbsprincippet", d.v.s. at våbnets hurtige funktionering skete under udnyttelse af den be­ vægelse af dets løse indre dele, som igangsattes ved at piben i skudsafgangsøjeblikket ved "rekylen" trykkedes et stykke tilbage og dermed tvang løse dele til at bevæge sig. Derved udkastedes det afskudte patronhylster, ny patron indførtes fra et magasin i kammeret, hanen spændtes og - om ønsket - gik skuddet umiddelbart derefter, hvorved automatisk skydning kunne etableres, sålænge, der var patroner i magasinet. "Rekylgeværer" blev i dansk hærter­ minologi næsten identisk med lette maskingeværer af det Madsenske