L.C.Glad&Co_1880-1930

At en saadan Rejse maa have været meget ensformig, staar ganske klart for moderne Opfattelse. Blandt alle de mange Dage med »Intet passeret«, findes dog ogsaa registreret Begivenheder, som har optaget alles Interesse. Naturligvis først og fremmest Vejret, som virkelig ser ud til at have været usædvanlig daarligt, naar man tager Aarstiden i Betragtning. Dernæst Skibe man mødte, snart en Fiskerbaad fra Ost* ende, snart en Brig fra Portorico undervejs til København eller en Skonnert fra Svendborg. Kom man hinanden paa Prajehold, saa at man kunde udveksle Kaptajnernes Navne og Skibenes Bestemmelses? sted, var det Dagens Begivenhed. Det hændte ogsaa, at en hollandsk Fiskerskøjte kom paa Siden af Fregatten og solgte fersk Fisk »hvorfor han bekom en Sæk Salt og noget salt Kød«. Den alvorligste Begivenhed indtraf Lørdag Morgen den 21. Marts i den Spanske Sø. Kaptajnen noterer først: Meget høj og urolig Sø fra N—O, Skibet satte frygtelig haardt i Søen — og fortsætter saaledes: »Kl. 9 tog St. Bramraa til Dæks, hvorved Baadsmandsmat H. Agersøe faldt ned fra St. Stængevant og overbord. Ved Hjælp af Tovværk, som straks blev kastet overbord, blev han bjerget.« Der kunde altsaa endnu den Gang ske Mirakler. I Bergen kom det straks til Vanskeligheder. Folkene gik i Land uden Tilladelse, drak sig fulde, sov paa deres Vagter og nægtede at ar? bejde. Den tidligere nævnte Matros A. Sultan gik saaledes i Land midt paa sollyse Dagen. En anden Matros, Johan Peter, »fik nogle Slag af en Tamp formedelst han ej vilde gaa til sit Arbejde, og han var tillige beskænket«. Straks derpaa nægtede næsten hele det øvrige Mandskab at arbejde med Losningen, altsaa aabent Mytteri. Den danske Konsul maatte tilkaldes. Der blev holdt Forhør i Kahytten, og efter endeløse Forhandlinger enedes man om, at de af Mandskabet, som ønskede det, kunde afmønstres i Bergen, dog at Rederiet skulde billige Overens? komsten. Losningen af Saltlasten gik under disse Forhold meget tre? vent. Det kendte Bergenske Regnvejr sinkede ogsaa, men endelig ind? løb Rederiets Svar; det var et Afslag. Nu begyndte Bryderierne igen. Mandskabet deserterede, sloges og drak sig fulde, saa at man kan for? staa, at Kaptajn Glad har haft uendelige Vanskeligheder at kæmpe med, og saa vidt det kan skønnes, kun en daarlig Støtte i Konsulen 37