L.C.Glad&Co_1880-1930

borg, som var med Korvetten »Diana«, der afgik fra København 1807, men maatte stryge Flaget for Englænderne i Cartagena i Spanien 26. September 1809. Mandskabet maatte forblive som Fanger i Carta? gena til 1814. Han har set den mægtige Flaade af danske Handelsskibe, som søgte Ly i Svendborg og Thurø Sunde efter Krigens Udbrud 1807, der laa over 200 Skibe i Sundet. Og han har hørt om Kapernes Bedrif? ter, om det raske Vovemod og de flinke Gutter, som bød den over* mægtige Fjende Trods. Men først og fremmest har han indsuget Længslen mod de store Have og de fjerne Lande, den laa ham og hans Brødre i Blodet, og de blev Sømænd. For Carl Frederiks Vedkommende blev Skridtet dog taget i to Tempi. Han blev først sat i Lære paa det ene af Værfterne i Troense. Hans ældre Broder Jacob var den Gang allerede gaaet til Søs, men hans Mor vilde ikke give slip paa flere af sine Sønner. To Aar efter, i 1819, kom Jacob Glad imidlertid paa Besøg i Hjemmet med Lom* merne struttende af Mærkværdigheder, og nu blev det Carl Frederik for trangt derhjemme. Han fik Lov til at forlade sin Lære, og 16 Aar gammel forlod han Troense for at sejle til København og tage Hyre med et af de store Fregatskibe, som for paa Kinakysten. Det var tidligt paa Foraaret 1820. Baade han selv og hans Forældre har vel nok reg? net med en aarelang Adskillelse, da de bevæget tog Afsked med hin? anden, men ingen af dem anede, at det skulde vare 12 lange Aar, før de fik hinanden at se igen.

Hvad der har bevirket, at Carl Frederik Glad kom ombord i en? gelske Skibe, ved vi ikke. Maaske er han bleven syg ude i Østen, og hans Skib er sejlet fra ham, saa at han har været tvunget til at tage Hyre paa et af Arvefjendens Skibe. Maaske har han været saa længe ude i den store Verden, at Synspunkterne er bleven mildnede. I hvert Fald maa der have været godt Tømmer i ham, thi da han kommer hjem til Danmark igen i 1831, har han Patent som Koffardikaptain. Natur? ligvis har en saa retlinjet Karakter som han ikke forsømt at under? 28