L.C.Glad&Co_1880-1930

I ca. 15 Aar, 1792 til 1807 — vor glimrende Handelsperiode — havde danske Koffardiskibe i Ly af Neutraliteten hjemført umaadelige Rig* domme fra Ost* og Vestindien til de store københavnske Handelshuse, de Coninck, Duntzfelt, Blacks Enke m. fl. — En enkelt Ladning Aar 1800 til Asiatisk Kompagni ex. »Kronprinsesse Marie« indbragte over 1 Mill. Rigsdaler. Af Auktionsfortegnelserne faar man et Indtryk af de mange forskellige Varer, der indkom fra Ostindien. Hovedartik* lerne var Sukker, Kaffe, Bomuld og i de første Aar Salpeter. Men der* til kom diverse Kolonialvarer som Ris, Peber, Sago, Kardemomme, Nelliker, Borax, Muskat, Safran og Rabarber samt Kattuner og Silke* varer, dels i Maal og dels i forarbejdede Stykker, og endelig en Række andre indiske Artikler som Tobak, Indigo, Snørrottinger, Træsorter og Elefanttænder. Naar der var indløbet Melding om, at en Ostindiefarer lykkelig var naaet til Kristianssand, spredtes Nyheden som en Løbeild fra Køben* havns Børs ud over Byen — og Landet med. Man kendte dem jo alle af Navn: »Christianus Septimus«, »Grev Bernstorff«, »Dronninggaard« o. s. v., de stolte Skuder med de klingende Navne, som flagklædt sty* rede ind i Havnen med deres kostbare Ladning, Mandskabet iført de brogede Silketøjer og med alle de mærkelige Rariteter, som det bragte hjem: Skildpadderne til Herskabet, Abekattene, Papegøjerne og de fyldte Skibskister med Silke og Kattuner og allehaande Snurrepiberier til Venner og Bekendte. Intet Under, at der var almindelig Jubel og Stolthed, naar Fregatskibet kom lykkeligt hjem efter Rejsens tusinde Farer og Besværligheder, og ligesaa stor var Harmen, naar det meld* tes, at en af Folkets Yndlinge var kapret og indbragt i Prisehavn. Man havde nemlig til Stadighed været udsat for Kaperier baade fra fransk og engelsk Side, men Regeringen havde formaaet i det Store og Hele at hævde Respekten for det neutrale danske Flag. Krigsforholdet til England medførte en saa godt som fuldkommen Standsning af den oversøiske Handel. Allerede den 22. Juli 1807, me* dens den engelske Regering forberedte Togtet til København, lagde den Embargo paa alle danske Skibe i engelske Havne for at afværge enhver Kommunikation om, hvad der forestod. Disse Skibe blev senere kondemnerede, saavel som de der blev opbragt til engelske Havne inden Englands Krigserklæring af 4. November og den derpaa følgende Uges Udgang. I Opgørelser medio November fra engelsk Side sættes 26

Made with