L.C.Glad&Co_1880-1930

sno sig og bugte sig, Rattet er aldrig i Ro, thi Øerne rækker deres Odder og »Hoveder« frem under Vandet, nær ind paa det snævre Løb, som vinder sig i rytmiske Vendinger som en Flod, der paa det faste Land baner sig Vej ud imod Havet. Der er ganske vist ogsaa Hjemmefødninger paa disse Øer, Folk som er bundne til Jorden og aldrig kommer udenfor de høje Volde, som Ærøs og Langelands Klinter rejser om det fyenske Ørige; men der er ogsaa dem, og det er Tusinder, som dette milde, smilende Hav opdra? ger til Sømænd, og de bliver ikke hjemme, de gaar paa de lange Rej? ser og toner det danske Flag paa fremmede Have. Nu maaske ikke saa meget som før i Tiden. Nu er Sejlskibenes Tid forbi, men i 1774 ejede Marstal, som dengang hverken havde Havn eller Mole, alene til Søfarten 38 store Jagter. Saa mange ejede ikke alle Kystbyerne paa Lolland. — Paa Værfterne i Svendborg blev fra 1807—1814 bygget 130 egetømrede Skonnerter og Galeaser med 1511 Læsters Drægtighed foruden 45 Kanonbaade, 3 Kanonjoller, 15 Kaperslupper samt endnu 10 andre kongelige Fartøjer og Orlogsbriggen »Bornholm« paa 20 Ka? noner; den løb af Stabelen 28. August 1811 og var af Størrelse som en Fregat. Paa Thurø fandtes der fire Værfter og i Troense to. Overalt saa man de store Skibsskrog derinde paa den hældende Strand mellem Stivere og Stænger og Tømmer og Skov. Øret opfangede Hamrenes bløde, dæmpede Taktslag paa Egeplanker. De lød fra Thurø, og de lød fra Taasinge, fra begge Bredder af Thurø Sund; saadan er der bygget i umindelige Tider, stolte Skibe af de stærke Ege i Øernes Skove.

Carl Frederik Glad voksede op i de tunge Aar for Danmark, som fulgte paa Englændernes Overfald i 1807. Alle de stolte danske Svaner var ranede eller ødelagte. Men det var ikke alene Orlogsskibene, som gik tabt. Da Frederik VI i sin Harme over Englændernes Voldsdaad forbandt sig med Napoleon og erklærede England Krig, blev Følgen heraf, at Danmark ogsaa mistede sin blomstrende Søhandel 25