L.C.Glad&Co_1880-1930

maet benyttet Revisor Andersen og lært at vurdere hans Evne til at se klart i indviklede Regnskabsforhold. Verificeringsarbejdet un? der Retssagen med D.D.P.A. kunde derfor ikke lægges i bedre Hænder. Senere er Revi? sor Axel Andersen blevet knyttet til Firmaet som fast Kasserevisor. Naar denne omfattende Retssag faldt ud til Gunst for L. C. Glad & Co., saa skyldtes det i første Række Landsretssagfører Kaj Oppenhejms fortræffelige Procedure i Rets? mødet 3. Oktober 1924. Endskønt Oliens Egenskaber og Behandling paa Forhaand

Axel Andersen. Aut. Revisor.

var fremmed Stof for ham, beherskede han Sagen saa fuldkomment, at han faktisk kendte alle dens tekniske og merkantile Enkeltheder lige saa godt som Firmaets egne Funktionærer. Hans Fremstilling af Sagen var klar og let overskuelig, omend den indviklede Sag krævede et betydeligt Arbejde af Dommeren, Retspræsident H. E. Kiihl, og de handelskyndige Medlemmer: Grosserer H. Hendriksen, Direktør Povl Munck, Grosserer Alfred Hertz og Grosserer M. G. S. Simonsen. Ved sit Kendskab til Stoffet og sin hurtige Tankegang havde Oppenhejm let ved at imødegaa Modpartens mere eller mindre haartrukne Argu? menter, og efterhaanden som Proceduren skred frem, blev man nogen? lunde klar over, at Retten vilde basere sin Afgørelse paa de i sin Tid udtagne Prøver, og at Glad & Co. derfor maatte vinde Sagen. Dommen faldt 5. November 1924 og fik det ovenfor omtalte Ud? fald. Det var spændende Dage, medens Sagen stod paa, og Glæden var stor over, at Retfærdigheden havde sejret, saa at man havde faaet i hvert Fald delvis Erstatning for det lidte Tab.

I Forholdet til Trusterne og specielt til D.D.P.A er der ikke sket nogen væsentlig Forandring i de Aar, som er forløbet siden den store