L.C.Glad&Co_1880-1930

steg og steg, skabtes de Formuer, som de tre Chefer høstede som Frugten af deres Livsværk. Det var naturligvis ikke Maskinolien alene, som gav Avance, ogsaa Osteløben ydede sin store Andel, og — som det ofte gaar, naar de første Hundrede Tusinde er naaet — Pengene yngler af sig selv, alting lykkes. Dog det maa erindres, at Firmaet lededes af tre dygtige Mænd i deres bedste Alder, hver med sine frem# ragende Egenskaber og supplerende hinanden paa en glimrende Maade. Endvidere, at Betingelserne var tilstede for en frodig Udvikling. Den? gang var det Maskinolie, meget mere end Firmaet kunde fremstille, som dannede Hovedmængden af Salgsvarerne. Man maatte derfor atter tage færdig Olie hjem fra Udlandet til Supplering og begynde at tænke paa endnu en Kedel og en ny Udvidelse af Bygningerne.

Fremstillingen af Maskinolie foregaar ved paa hinanden følgende »Destillationer« af bestemte Kvanta Masut svarende til Kedlens Ka? pacitet. Først pumpes Olien ind i Forvarmeren, hvor den faar en Tem? peratur af 50—100° C, Dernæst sættes den ved Vacuum ind i selve Destillationskedlen, hvor Hovedprocessen foregaar. Under Fortætnin? gen i Deflegmatorerne lukker man efterhaanden af for de forskellige Fraktioner, idet Dampene jo stadig bliver sværere, jo længere Destil? lationen fortsættes. Man kan dog ikke destillere helt igennem, kun til ca. 80 % af Masuten, saa maa Processen afbrydes. Hvad der er til? bage i Kedlen, altsaa 20 %, er en meget tyk, sort Masse (Goudron), som har en Temperatur af 300° C., naar den tappes ud af Kedlen. Der? efter sættes et nyt Parti Masut ind i Kedlen, og man fortsætter med en ny »Destillation«. Det siger sig selv, at denne Fremgangsmaade er ret omstændelig, og WindfeldsHansen arbejdede derfor meget med Planerne til et kon? tinuerligt Destillationsapparat, som skulde spare baade Tid og Penge, hvis man kunde undgaa Afbrydelserne og faa en bedre Udnyttelse af Brændslet. I Efteraaret 1905 var disse Planer saa vidt fremme, at Lars 137