L.C.Glad&Co_1880-1930

Middelfart, Ebberødgaard Aandssvageanstalt, Herlufsholms Skole m. fl. — Til disse Institutioner fik L. C. Glad & Co. efterhaanden Leveran? een af Solarolie, og det var ikke Smaaposter, det drejede sig om. Mid? delfart Sindssygehospital brugte saaledes ca. 1200 Tønder om Aaret, og Glads russiske Solarolie var i en lang Aarrække disse Anstalters Raa? stof til Fremstilling af Belysningsgas, indtil de alle i den nyere Tid er gaaet over til elektrisk Lys. I disse Aar begyndte ogsaa Explosionsmotorerne at komme frem, ikke blot Dieselmotorerne, som Burmeister & Wain byggede, men og? saa Petroleums? og Raaoliemotorer baade til Fabriker, Tærskeværker, Savværker m. m. og som Baadmotorer. Hertil fandt Solarolien Anven? delse som Erstatning for Petroleum. Ganske vist havde Solarolien højere Flammepunkt, men ved rigtig Indstilling af Luft? og Brændstof? tilførslen kunde Solarolien endogsaa give større Kraftudvikling end Pe? troleum. Den var tilmed væsentlig billigere og blev derfor efterhaan? den almindelig anvendt baade til mindre Dieselmotorer, som gik daar? ligt med den tykke, sorte Brændselsolie, og til Petroleumsmotorer. For Goudronen fandt man ved Ropes Vejledning Afsætning til de store Jern?Valseværker i Wales og Belgien, men her kneb det at opnaa tilfredsstillende Priser. Derfor kom Windfeld?Hansen ganske naturligt ind paa at udnytte dette Biprodukt til Fremstilling af Vognsmørelse, som Danmark hidtil havde faaet fra Tyskland, Rostocker?Vognsmø? relse. Ikke blot kunde Glads Vognsmørelse sælges billigere end den tyske, men den var ogsaa bedre af Kvalitet og Konsistens. Den havde en smuk glansfuld sort Farve, som gjorde Lykke blandt Kunderne, og i Løbet af ganske faa Aar var den tyske Vare, som tidligere blev ind? ført af Hørkram?Grossisterne, fortrængt og disse vundne som Kunder. Alle danske Landmænd kender den Dag idag Glads sorte Vognsmørelse og forstaar at vurdere dens glimrende Egenskaber. Syreasfalten, Affaldet fra Destillaternes Behandling med Svovl? syre, var det derimod i lang Tid umuligt at valorisere. Men Kaptajn Mats Sperling, som var Chef for Helsingborg Stads Bygnadskontor, fik ved Forsøg gode Resultater med Vejbelægning foretaget med Syre? asfalt, som var neutraliseret med Kalk. I mange Aar aftog Helsing? borg Kommune alt, hvad Glad & Co. fik frem af Syreasfalt, til dette Brug, og Helsingborg var en af de første Byer, hvor man belagde Ga? der og Veje med kunstig Asfalt. 121