L.C.Glad&Co_1880-1930

at han efter Evne søgte at udbrede sit Fædrelands Ære og at gøre dets Natur og Historie bekendt baade hjemme og ude.

Paa Lætus’ Tid var der livlig Forbindelse mellem København og Oslo. Norge betragtedes som en dansk Provins, og det var meget aL mindeligt, at danske Embedsmænd, Præster og Militære fik Stillinger i Norge, og mange blev i Landet. Som vi har set, tillagde Kongen Lætus Indtægterne af et Kanonikat i Oslo. Om det er Rasmus Glads Frænder, der allerede fra det 16. Aar* hundrede træffes i Norge, kan nu ikke mere paavises paa Grund af manglende Kilder, men der har i hvert Fald været en stærk Tradition om, at den nulevende danske Familie og den norske hørte til samme Slægt, og Forbindelsen holdtes vedlige langt ind i det 19. Aarhundrede. Saaledes ved vi, at Kaptajn Jacob Glad, født i Troense 1802, naar han laa med sit Skib i Kristiania omkring 1840, altid blev inviteret til at gæste den derboende Generalmajor Christian Glad. Ogsaa i Norge brugtes den latinske Form Lætus, f. Eks. underskriver Sognepræsten til Vaage i Gudbrandsdalen sig 1597 Læt ( d : Lætus). Allerede 23. Juni 1553 nævnes Oluf Glad som Foged paa Folio, og 11. September 1561 fik Skipper Hans Glad Pas til at rejse til Norge for at hugge Master. Fogden Oluf Glad finder vi paany i 1578 som Borgmester i Oslo sammen med Christen Mule, og denne Stilling havde han uden Tvivl til sin Død i Aarene mellem 1593 og 1595. Han havde sin Bolig paa Oslo Bispegaard, og hans Datter, Anna Glad, født i Oslo 28. Marts 1570, blev gift med den bekendte Biskop i Oslo, Magister Jens Nilssøn. Sønnen, Hans Glad, født paa Asdal paa Nedenes 16. Juli 1567, blev 1610 Lagmand i Bergen, hvor han døde 1630. Flos Borgmester Oluf Glad paa Bispegaarden i Oslo boede ifølge Traditionen Prinsesse Anna af Danmark, Frederik II’s næstældste Dat* ter (født 12. December 1574), indtil der kunde blive indrettet stands* mæssige Appartements for hende paa Akershus Slot. Hun var 20. Au# gust 1589 paa Kronborg blevet viet til Earl George Keith som Sted* 11