KuskeKrikkerOgKøretøjer_1478-1953

phus Müller) dateret to Hjulfund i jydske Moser, fra Tind- bæk og Dystrup, henholdsvis i Viborg og Randers Amt. Det er i begge Tilfælde Skivehjul det drejer sig om og af samme Konstruktion: et Midthul til Fastkiling af et cylin­ derformet Nav og paa hver Side af dette en Udskæring, formet som en Halvmaane, den højre i første, den venstre i sidste Kvarter, - (et Bronzealderfund fra Norditalien vi­ ser ganske analoge Træk). Mellem Tindbæk-Hjulet og det fra Dystrup er der dog en mindre Afvigelse. Det første har været gjort af en enkelt Træskive, mens det andet er sam­ let af flere Stykker. Udsparingerne, som karakteriserer dem begge, kan opfattes som et Tilløb til Eger. Men en nøgtern Mand som Johannes Brøndsted anser det ikke for udelukket, at et Egerhjul fra Stenalderen en Dag vil blive draget frem i Lyset. Vi venter blot paa, at det lykkelige Tilfælde før eller senere skal komme. Hvis Sophus Müllers Tidsbestemmelse er rigtig - og intet taler positivt imod den - da sammenknyttes paa den smukkeste Maade de første danske Jorddyrkere med det første danske Hjul. De mødes paa et Tidspunkt, hvor Kulturens lange Dæmring netop ved Bondens Virke gaar over i klaren Dag. Og dette svære, klodsede Hjul har tjent sin Herre vel. Det var tungt og taalmodigt som han selv, nærede ikke - som dets Brødre i Orienten - Drømme om at føre en bue­ skydende Pralhans ud til unyttige Jagter. Det var skabt til ærligt Arbejde og stilfærdig Dont. Saadan var Vilkaarene, og de stemte med dets Væsen. Men selv den ydmyge, som i Stilhed affinder sig med Skæbnen, kan en Dag komme ud for en pludselig Ophøj­ else. Saadan ogsaa vort kære Hjul. 18

Made with