KuskeKrikkerOgKøretøjer_1478-1953

dommelige Vogne, som ambulante Silketelte bevæge sig ad v i d d e n , Processionsstien, der omgiver Templerne. Men Billedet var ikke vanskeligt at genoplive i Tanken. Kvin­ derne i deres brogede s a r e d s , Præsterne, hvis brune Arme rækker ud efter Frugtofrene, Musikanterne, der blæser i Konkyljehorn og de fromme Selvplagere med strittende Naale i Kinderne og Blodet drivende fra Ryggens Jærn- kroge. Og endelig ved Aften, naar Mørket er faldet paa, en Pige der omsætter en gammel Hindulegende i Dans, og som tilslut, naar hendes Ankelbjælder tier, synes at opløse sig selv i en Duftsky af Jasmin og Sandel. Guddommelige kaldte jeg disse Vogne, og de er det. I hver enkelt af dem er en Gud incarneret, og de bærer et Billede af den, til hvem de er indviet. Sivah har sin Oxe, Kandasami sin Paafugl, og Vishnu er legemliggjort ved en stejlende Slange, en Cobra med strammet Nakkehud. Andre Steder i Verden - ogsaa hos os - har Vognen væ­ ret en hellig Ting, og det er rart at træffe en afsides Plet, hvor man stadig omfatter den med Veneration. Ogsaa rart at finde den udstyret med rent materielle Kvaliteter, som indgyder Ærefrygt. Det er Hjulene jeg tænker paa. Disse mægtige, sammenklampede Træskiver, der gør Indtryk af at være udsavet af et af de Kolossaltræer man træffer paa, naar man krydser Ceylons Jungle, - Kæmper, som i et Stykke aabent Parkland har klaret sig fri af Snyltere og nu har fem-sex Hundrede Aarringe staaende i Veddet. Naar vi gik ind i Rafteskurenes Halvskygge - min Rej­ sekammerat for at fotografere og jeg for at lege Kultur­ historiker - forekom det os ufatteligt, at disse Tempel­ vogne overhovedet kunde bevæge sig. Der er noget helt uflytteligt over Hjul, som er gaaet i Tjeneste hos Indiens 14