KunstindustrielleFrembringelserPortrætter

— 84 — Forventninger imødesete Sættemaskine er efter Op­ finderens Død (1861) kun bleven meget lidt benyttet. — En særlig Art Trykning, som har faaet nogen Betydning herhjemme, er ophøjet Trykning (Relieftrykning) for Blinde. Blindeinstitutet har et Trykkeri til Fremstilling af saadanne Arbejder, og Firmaet Lidsen & Lydiche har nu ogsaa oprettet et saadant. I Aarhundredets Begyndelse bleve de Bøger, som skulde forsynes med Illustrationer, i Reglen udstyrede med Kobberstik, men da den illustrerede Presse be­ gyndte at henvende sig til det store Publikum, blev dette for kostbart. Den 23de August 1834 udkom første Numer af Dansk Penniny Magasin , og samtidig saa godt som indførte A. Flinch Træsnittet hos os. Han samlede hurtigt en Elevskare om sig t. Ex. H. C. Henne- berg , A. Kittendorf J. P. Aagaard, C. P. Rothweiler m. Fl., og Xylografien blev snart søgt, men som karak­ teristisk for de Vanskeligheder, der vare at overvinde, skal her gjøres opmærksom paa, at af Trykkefriheds- Selskabets Kalender for 1844 er et Ark med et Portræt i Træsnit ikke trykt sammesteds som den øvrige Bog., Denne er trykt i det Sclmltzske Bogtrykkeri, men det enkelte Ark er „som Følge af de særegne Vanskelig­ heder, hvormed det er forbundet at aftrykke Træsnit med Hurtigpresse,“ udført i Bianco Lunos Bogtrykkeri. Nu­ tiden er forlængst ude over disse Vanskeligheder, hvad Illustreret Tidende , der fra Oktober 1859 hver Uge er udgaaet fra det Thieleske Bogtrykkeri, forlængst har vist, ikke at tale om det af Xylograf F. Hendriksen i 1877 stiftede smagfulde Ugeblad Ude og hjemme. Fordi Xylografien har vundet Anerkjendelse, er man dog ikke bleven staaende ved den; man har søgt andre og da navnlig endnu billigere Ulustrationsmaader; og i saa Henseende kan det mærkes, at Litografien har været kjendt her i Landet fra 1811. Thyringeren Heinrich Wenzler indførte den her, men Stort kom der ikke ud