KunstindustrielleFrembringelserPortrætter

— 32 — Frontongruppen og de nedenfor værende Basrelieffer paa K ristiansborg Slot, men de 4 kolossale Figurer, der to og to staa paa hver Side af Slottets Hovedport ere støbte i Bronce. I April 1844 blev Støbningen af’ den tørste af dem, Herkules ^ den eneste, der blev færdig modeleret af Thorvaldsen — bestilt hos Dalhoff, og inden Aarets Udgang var den i alt Væ sentlig støbt- de 3 andre fulgte efter. Men allerede forinden havde -Kristian V III, som med Interesse fulgte hans Virksom­ hed givet ham Lejlighed til at vise, hvad han formaaede i Støbning. Kristian V III besluttede at rejse „vor store F or­ gænger paa Tronen, K ong Kristian IV et M indesmærke“ i nans Kapel ved .Roskilde Domkirke, Thorvaldsen blev opfordret til at udføre Kongens Statue (1840), og dennes Støbning blev Aaret efter overdraget Dalhoff, som blev sat i Stand til at indrette et Støberi i en Gfaard i A d el­ gade, som blev hans Ejendom. Oprindelig havde man tænkt paa Stiglmayrs berømte Støberi i München, men D a l­ hoff sejrede, og fra hans Støberi udgik nu Kristian IV ’s beundringsværdigt støbte og ciselerede Statue, der im id­ lertid ikke kom til at staa i Kristian IV ’s Kapel men ved Rosenborg Slot (1868). Fra det Dalhoffske Støberi udgik ogsaa foruden de ovenfor nævnte store Statuer til Kristiansborg Slots Portal endnu Kvadrigaen paa Thorvaldsens Museum , ti ogsaa denne monumentale Bygning tilhører Kristian V III’s Tid. I 1845 blev Sejrs­ gudindens Støbning bestilt, og i Marts 1848 blev R est­ honoraret for Arbejdet udbetalt. D et er store Arbejder, som sikre Dalhoffs Navn en Fremtid, men det er ikke det Eneste, hvorfor han fortjener at erindres. Kunst­ akademiet skriver i 1886, at det med Opmærksomhed har fulgt „den Fremstræben og hidtil i Danmark al­ deles nye Retning, som karakteriserer denne Kunstner blandt Haandværkerne“, og Dalhoff fortjener tilfulde det Navn, der herved tillagdes ham.