KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

90 Det va r at bide i det sure Æble, og Smagen sad Magistraten længe i Munden. I lange Tider hedder det altid i Ordren til Kæmneren, n a a r der er Tale endog om den mindste Reparation, at den skal foretages »med muligste Menage«, og overalt, hvor det er paa nogen Maade gørligt, henviser den Forespørgsler til Hof- og S tadsretten, da »Sagen er den uvedkommende«. VI. Grunden til, at Regeringen saa bestemt havde ho ld t paa, at Arrestforvareren ikke mere skulde sortere unde r Magistraten, er ganske sikkert de ren t ud skandaløse Fo rho ld , der i mange Aar havde hersket derinde. Og der er vistnok heller ingen Tvivl om, at de bedrede sig meget i den næste Tid, om ogsaa der endnu fandt Un d ­ vigelser Sted, og der gik Fortællinger b land t Fo lk om Gæ ldsarrestanternes mun tre Liv, hvorledes de ho ld t As- sembleer og Klubber, og hvorledes »man k a n leve der saa godt som nogen J u n k e r eller Greve« (C. R ruun , Kbhvn. III S. 621). Men Sagen er, at Kilderne til Ar­ resthusets Historie i den sidste Snes Aar, indtil det brænd te 1795, flyder meget sparsomt. Man k a n ikke længer s a adan kigge ind af Vinduerne som i Magistratens Tid. I Raadstuearkivets Protokoller findes der meget lidt; k u n na a r der skal foretages Fo rand ringe r ved Ryg­ ningen eller Reparationer — af dem v a r der for øvrigt ikke saa faa, thi Bygningen lader til at have været en denne Bygning i Stand, tilmed da den ikke mere har Tilsyn med den, og der bliver langt flere Reparationer, da der nu optages alle Jurisdiktionens baade civile og militære Personer, og at den nu ogsaa skal bortføre Urenligheden, der er langt større end før, finder den helt ubilligt«. I en ny Skrivelse af 17. Aug. kommer den atter til­ bage til Renovationsspørgsmaalet og beder, at Arrestforvareren i alt Fald vil melde, før han tilkalder Oswald.