KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

89 Resolution 4. Nov., der gjorde opmæ rk som paa, at det Ræsonnement, at Arresthuset va r Magistraten uv edkom ­ mende, ikke gjaldt, da det stadig tilhørte Staden, og fastslog, at dens Kasse derfor fremdeles h a r at lønne Præst og Degn og bekoste de nødvendige R eparatione r37). Saa bekom Monrad sine Penge, og Madame Muxoll, som straks meldte sig, da hu n fik dette at vide, blev ogsaa honoreret*). Som E fterdønninger af Kampen k a n endnu nævnes, at Magistraten nægtede at betale 8 Rd. 3 Mk. for F o r ­ plejning af Arrestanter, en Regning, som Hof- og Stads­ retten mente var den uvedkommende , da den gjaldt Tiden før Fo ra nd rin g en ; ogsaa her maatte der et k o n ­ geligt Reskript af 20. Nov. 17 73 38) til for at faa Magistra­ ten til at give efter. Ligeledes nægte,de den en Tid at betale Natmesteren, Garnison sskarp retter Oswalds Reg­ ning, 102 Rd. — det m a a have været en forfærdelig Svinesti — for at have udført Urenligheden af Arrest­ hu set; Hof- og Stadsretten havde midlertidig hono rere t den af sin Sportskasse, men den ho ld t vedblivende paa, at Udgiften vedkom Magistraten, og bad i Ju li 1774, om den maatte faa en Kopi af Resolutionen af 4. Nov. 1773, da den ikke tvivlede om, at denne gav Retten Medhold; og meget rigtigt: en Kancelliskrivelse af 30. Juli befalede Magistraten at betale Retten Pengene til­ bage**). *) Madame Muxoll, derlod Tjenesten besørge ved sin Søn J. C. Muxoll, beholdt den til sin Død i Marts 1780, da den gik over til Amtskirurg Chr. Caspar Siemsen, som tillige skulde betjene Raad- husets Arrester, alt for 50 Rd. aarlig. Efter hans Død 1795 fik Amts- kirurg J. A. Ranff't Pladsen; hans Gage blev i Jan. 1797 forhøjet til 75 Rd. aarlig39). **) Reskr, og Kancelliskrivelser til Hof- og Stadsretten, Lands­ ark. — I en Forestilling til Kongen af 6. Ju li meddelte Magistraten, at den efter Reskr. af 4. Nov. havde foretaget de fornødne Repa­ rationer, »skønt det kostede Stadens Kasse altfor meget at holde