KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

76

i forvirrelse og nu er Konge Christian, vie haver netop seet saa meget, vi haver netop alt intet — NB. Vil I see noget? h a r I noget at sige? Spør ham ud, spør ham ud, spør h am ud! Saa er det forklaret i foregaaende Vers, at vor Konge er død, F rid e rich den 5te. Fo r det første, han siger: her er den. For det andet: utaf verden, at ikke bede forgieves. For det tredie: at bede; ach vor Konge er død, han er død, Kong Christian, ach. — At den ringeste skulle glæde sig med den største, og at mange forandringer, man skal gaa igiennem; ach vie haver syndet, hvor(!) Hoved Krone er fallen, naar vie i disse Dage lader vores Ønsker, vores Sucke frembæ re; vie ere usle Creatur alle sammen. Vie maae ikke være som Børn, men som gamle Mennisker, at mange Tusinde Kongers Hoved lader regne over os, naar vie skal saa sige, naa r det behager Gud, nu i Jesu Navn, i Jesu Navn . . . NB. Da fald band baglængs ned af Prædikestolen, og dermed blev Prædigen endet. Ammen«. Magistraten meldte Sagen til Biskoppen og vedlagde baade Løbecks og Rothenborgs Redegørelser27) — af Løbecks findes der kun et kort Referat, Rothenborgs, der vistnok h a r været ret kuriøs, h a r jeg ikke kunnet finde — , og der blev afholdt Politiforhør. Men Sagen trak længe ud, ogsaa fordi Rothenborg for at redde sig kom med alle Slags Udflugter*), og først hen i August blev der nedsat en Kommission til at bedømme Sagen. Men det mærkelige var, at Rothenborg ikke alene blev boende i Arresthuset i al denne Tid, men endog vedblev at være Præst og skalte og valte derinde som sædvanligt til stor Forargelse og Moro for Arrestanter *) I Ju li 1766 bad han om, at der maatte blive sendt to Be­ tjente ind i Arresthuset for at se, »om det er muligt, at man baade kan staa paa Prædikestolen med Ryggen mod Væggen og tillige om­ fatte Prædikestolen med højre Arm, saa at endog Albuen ligger ud over den«.