KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

74

nogle Dage efter denne Klages Indgivelse kunde Løbeck komme med en, der sagde Sparto til Præstens. Tirsdagen den 18. Marts 1766, da der var paabudt S ø r g e g u d s t j e n e s t e i alle Landets Kirker i Anledning af F r e d e r i k V.s L i g f æ r d , var Arrestanterne med Lø­ beck og nogle Folk fra Byen forsamlede i Kirken. Da Præsten endnu ikke var kommen, boldt Degnen Qvist- g a a rd Indledningsbønnen, bvorpaa man sang to Salmer. Da Præsten stadig lod vente paa sig, tog man atter fat paa Salmesangen, og først da man var i Færd med den fjerde Salme, kom Rothenborg ganske d rukken , som Løbeck siger. Han vaklede op ad Kirkegulvet, maatte holde sig ved Alterskranken, faldt paa Trappen op til Prædikestolen og afleverede, efter at have indtaget en højst besynderlig Stilling*), en Vrøvl etale, hvori der ikke af Vejerhuset et Skur, hvor de døde Mennesker, der fandtes i Kana­ lerne, knnde henlægges, til de var besigtigede og kunde bortføres. Men da Kammerherreinde Piessen (vistnok Louise, den senere Over- hofmesterinde) i 1752 beklagede sig over den Inkommoditet, der til­ føjedes hende ved, at disse Lig oplagdes i Boden ved Vejerhuset lige ud for hendes Sovekammervindue, fik Kæmneren Ordre til at indrette et Sted dertil i Materialgaarden i Kattesnndet. Her var saa Drukne- huset indtil 1795, da Materialgaarden lagdes i Aske under den store Brand. I den følgende Tid blev Ligene bragte til Vartov eller til Almindeligt Hospital, indtil der i Efteraaret 1796 indrettedes et Væ­ relse dertil i Buinen af det afbrændte Arresthus; da Ruinen ned­ brødes i de første Aar af det 19. Aarh. for at give Plads for det nye Raad- og Domhus samt Arresthus, opførtes i 1806 det bekendte Druknehus ved Langebro. Endnu skal dog omtales, at Magistraten efter Forslag fra Kancelliet i 179 1 gav Kæmneren Ordre til at efterse, om der til saadanne Ligs Optagelse kunde opføres Fjælehytter paa to udpegede Steder, ved Nyhavn (eller paa Pladsen mellem Havne­ gade og Kvæsthuset) og ved Blaataarn; men disse Skure blev vistnok aldrig opførte20). *) »Han vendte R mod Væggen og laa med den højre Arm ud over Prædikestolen«, som et Vidne under Sagen udtrykte sig; Generalfiskalen sagde mere net, at »Underdelen af Ryggen var sat mod Væggen«. Løhecks Tjenestepige vidnede dog, at »han altid plejer at ligge sig ud over Prædikestolen«.