KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

6 6

pige, som havde lagt dem paa et for de to Herrer be­ kvemt Sted. Han vilde utvivlsomt være bleven dømt fra Tjenesten, som Magistraten selv s ig e r19), hvis den ikke havde bedt Kongen om at lade Naade gaa for Ret for hans svagelige Kones, Barns og »ældgamle« Faders Skyld. Ved kgl. Befaling af 6. Okt. blev da Sagen hævet, mod at han foruden den alt udstaaede Arrest kom i Arrest i to Maaneder, hvo raf de 14 Dage paa Vand og Brød. Endnu bedre slap han fra det næste Gang, da den ovennævnte Peder Møller i Begyndelsen af Jan . 1759 stak af ved at fire sig ud af Loftslugen med et Tov, den almindelig benyttede Vej, som det lader til. Løbeck blev atter sat under Tiltale, men dengang kunde han læsse Skylden over paa Præsien, der havde ladet Møller komme op paa Loftet. Løbeck fik blot Tilhold om ikke mere at udlevere Loftsnøglen og at holde Arrestanterne indelukkede, fra Sol gaar ned. Han bad i et Indlæg i Sept. 1759, om han maatte lukke Kirken for frem­ mede. da han ellers ikke kunde svare for Arrestanterne, og spurgte, om han var forpligtet til at holde Gadedøren aaben til Kl. 11— 12 Aften for Præsten og de to Stu­ denter, der boede hos ham. Man faar heller ikke Ind ­ tryk af, at den gode Øvrighed gjorde, hvad den kunde for at støtte ham, naa r han for at faa en ny Laas paa Gadedøren »til større Sikkerhed« maatte gøre opmærk ­ som paa, at den ikke havde været efterset i 11 Aar. Efter at Kampen mellem Præsten og Løbeck og Ar­ restanterne i nogen Tid syntes at være stilnet af, blus­ sede den atter op i Efteraaret 1761. Rothenborg kla­ gede over, at Arrestanterne udeblev fra Kirke, og navnlig Gældsarrestanterne W ittrok og Styrmand A dam Sm it, der havde forsvoret nogensinde at komme der; i Kirketiden sad de og spillede Kort i Løbecks Stue, og han holdt med dem og sagde, at han ikke kendte den nye Ordre (denne h a r ieg ikke kunnet finde), at de modvillige Ar